Indholdsfortegnelse
Nøgle takeaways
- Monolyd eliminerer retningssansen og er bedst til vokal og basguitarer optaget med én mikrofon.
- Stereolyd skaber en mere organisk lyd ved at udsende forskellige niveauer af lydinformation til venstre og højre. Gør den ideel til trommeoverheads og rummikrofoner.
- Blanding i mono muliggør først bedre balancering og identifikation af lydproblemer, hvilket sikrer monokompatibilitet og et samlet mix af højere kvalitet.
Du forstår måske det grundlæggende koncept for mono vs. stereolyd. Men at vælge det bedste kanalformat til specifikke lydkontekster kan forbedre din mix- og produktionsproces betragteligt. Her gennemgår vi deres grundlæggende definitioner og almindelige use cases for at hjælpe dig med at lære, hvornår og hvorfor du skal bruge hver enkelt.
Hvad er forskellen mellem Mono og Stereo Audio?
Mono repræsenterer enkeltkanalslyd, der typisk lyder som om den kommer fra midten af en lydkilde. Dette skyldes, at monolyd sender en ens signalintensitet til venstre og højre, hvilket genererer opfattelsen af lyd, der kommer fra mellem disse to punkter.
Med andre ord, ingen forskel mellem venstre og højre høres af dine ører, hvilket fjerner enhver retningssans.
På den anden side repræsenterer stereo to-kanals lyd, der udsender forskellige niveauer af lydinformation til venstre og højre. Dette fører til, at dine ører opfatter lydkilder fra forskellige punkter i stereofeltet (venstre mod højre), når du lytter til stereolyd.
Dette afspejler en mere organisk måde at behandle lydinformation på; dine to ører opfatter naturligt lyde, der kommer fra forskellige retninger.
Hvad er Dual Mono?
Billedkredit: Soundtrap/Unsplash
Der er et ekstra kanalformat, du kan bruge til spor og plugin-opsætninger kaldet dual mono.
Dual mono spor eller opsætninger inkluderer to monokanaler, der er uafhængige af hinanden, mens de typisk deler den samme lydkilde. I praksis kan det betyde, at du optager den samme vokale del på to monospor panoreret til venstre og højre.
Dette varierer fra et stereo to-kanals format, da stereokanaler er afhængige af hinanden og altid deler den samme lydkilde.
For yderligere at tydeliggøre forskellen virker stereotilstand plugins på et stereospor på de to kanaler ens. Plugins i dual mono-tilstand virker dog på de to stereokanaler separat, da de behandler dem uafhængigt.
Mono vs. stereooptagelse
Billedkredit: Anna Pou/Pexels
Hvis du optager live-instrumenter, såsom vokal, opretter du naturligvis en monokanal ved at bruge én mikrofon. Instrumenter som violiner, basguitarer, trompeter, kontrabasser og mange flere har alle fordel af mono-optagelse med en enkelt mikrofon.
Generelt vil du gerne optage i mono, medmindre lydkilden udsender en organisk og ønskværdig spredning af stereoinformation. Instrumenter, der drager fordel af stereooptagelse (en mikrofon til venstre og en anden til højre), omfatter trommeoverheads, visse synthesizere og rummikrofoner.
Nogle instrumenter som akustiske guitarer kan optages på begge måder, afhængigt af den lydeffekt, du leder efter. Monoguitarer kan føre til præcis positionering i stereofeltet (via panorering), mens stereoguitarer bedre kan fylde det akustiske rum i dit mix. Ofte er guitarer indspillet på dobbelt mono-spor, der er hårdpanoreret til venstre og højre for at skabe en følelse af bredde.
Hvornår skal man blande med stereonumre
Billedkredit: Dylan McLeod/Unsplash
Selvom vi har dækket nogle instrumenter, der drager fordel af et stereoopsætning, er der et par andre anvendelsesmuligheder, der er værd at overveje for at tilføje liv og bredde til dit mix.
Ofte er det en god idé at opsætte aux-kanaler med rumklang og delay som stereospor. Dette kan stimulere rumfølelsen for visse instrumenter eller dit overordnede mix. Husk, at et (panoreret) mono-reverb/delay aux-spor kan fungere bedre i visse sammenhænge; så fortsæt med at eksperimentere.
Som med de fleste aspekter af musikproduktion skal du passe på ikke at overdrive dine rumklang og forsinkelser. Hvis du gør det, kan du kæmpe for at opnå en defineret lyd og et mono-kompatibelt spor.
Hvornår skal man blande med monospor
Billedkredit: Yomex Owo/Unsplash
Når du lærer at mixe musik, kan det være let at falde i vanen med at sætte de fleste af dine digitale instrumenter op som stereonumre.
For mange stereospor kan faktisk føre til en mangel på definition i dit mix, da for mange lydkilder udsender lydsignaler på tværs af stereofeltet. Dette øger sandsynligheden for balancering af lav kvalitet, frekvensmaskering (hvor instrumenter konkurrerer om den samme plads) og andre lydproblemer. For måder at afhjælpe problemer med frekvensmaskering på, se hvordan man bruger EQ’er.
Ved at opsætte mono-spor, hvor det er muligt, indsnævrer du den plads, de optager; dette kan være vigtigt i flerdelte projekter. Det er også bedst at holde dine lavfrekvente instrumenter (tænk omkring 50 Hz og derunder) centreret for at undgå klarhed og faseproblemer.
Du tror måske, at masser af mononumre fører til et intetsigende og smalt mix, men det modsatte er sandt. Kombiner opsætningen af monospor med præcise, informerede panoreringsbeslutninger, og du får et renere og bredere mix.
Billedkredit: Alexey Ruban/Unsplash
En anden vane, der er alt for nem at falde i, er at mixe (og kun lytte til dit mix) i stereo. Hvad dette normalt betyder er, at du opnår en tilsyneladende god balance og lydkvalitet i stereoversionen af dit nummer, men det har to ulemper:
- Du bliver måske aldrig opmærksom på visse soniske problemer, såsom hvordan visse instrumenter og elementer støder sammen på grund af stereoadskillelse.
- Dit nummer kan lyde betydeligt dårligere, når det afspilles på monolydsystemer.
At mikse i mono (alle dine numre afspilles i midten) er en af de bedste fremgangsmåder inden for musikproduktion. Det viser dig, hvordan hvert af dine musikalske elementer interagerer med hinanden. Udfordringen med at balancere hvert instrument, som det lyder fra den samme position, vil skubbe dine mix-evner.
Hvis du kan få dit spor til at lyde godt i mono, vil alle de balancerings-, EQ- og sidechain-komprimeringstricks, du måske har brugt, uundgåeligt føre til et stereospor af højere kvalitet, når du først integrerer panorering og andre stereoeffekter.
Den anden hovedårsag til at kontrollere, at dit nummer lyder godt i mono, er, at mange enheder, såsom telefoner, bærbare computere og mindre højttalersystemer, udsender lyd i monoformat.
På denne måde kan du sikre dig, at dit nummer er mono-kompatibelt og klar til alle slags lydsystemer. Dette vil spare dig tid og kræfter, når du starter den efterfølgende proces med at mestre dit spor.
Brug både mono og stereo til et godt mix
Mono-spor bør være dit go-to-format, mens dual mono-opsætninger er til specifik uafhængig to-kanals behandling. Vælg kun stereo til instrumenter og effekter, der udsender en ønskværdig blanding af stereoinformation. Og bland hele dit nummer i mono for bedre definition, før du anvender panorering og stereoeffekter. Gør dette, og du vil sikre monokompatibilitet og et mix af højere kvalitet generelt.