FastAPI og Flask er Python-frameworks, du vil støde på, når du opretter webapplikationer.
Python er et af de mest populære programmeringssprog, da du kan bruge det til backend-udvikling, datavidenskab og app-udvikling.
Udviklere elsker Python, da de kan anvende forskellige programmeringsstile, såsom funktionel, objektorienteret og reflekterende, til forskellige web-/softwareapplikationer.
En webramme er en samling af funktioner, moduler, biblioteker og klasser, der hjælper udviklere med at skabe applikationer uden at tænke meget over tråd- og protokolstyring. Django og Ruby on Rails er eksempler på rammer.
På den anden side er en mikroramme en lille ramme, der kun leverer væsentlige tjenester.
FastAPI er klassificeret som en ramme, mens Flask falder ind under mikrorammer. Ruby Sinatra er et andet eksempel på mikrorammeværker.
Som udvikler er du måske allerede stødt på flere rammer og mikrowebrammer, og det er måske ikke så let at beslutte, hvad der passer bedst til dine behov. Lad os forklare i detaljer, hvordan FastAPI- og Flask-rammer fungerer:
Indholdsfortegnelse
Hvad er FastAPI?
FastAPI er en Python-webramme til at skabe Rest API’er og hurtige webapplikationer. Webrammen blev udgivet i 2018 og understøttes af Python 3.6 og nyere versioner.
FastAPI lever op til sit navn, da det er hurtigt, og dets høje ydeevne kan sammenlignes med GO og NodeJS. Top-tier virksomheder som Uber og Netflix bruger allerede FastAPI-rammen på tværs af deres apps.
Nøglefunktioner i FastAPI
- Afhængighedsindsprøjtning. FastAPI har en indbygget afhængighedsinjektion, der sikrer, at klasser ikke er direkte afhængige af hinanden. Denne funktion gør det nemt at lave kodeændringer, og kodemodulariteten øges, hvilket gør det nemt at skalere.
- Samtidighed. FastAPI tillader “out-of-the-box” samtidighed, hvilket betyder, at du undgår asynkronisering/afvente-styring eller oprettelse af hændelsesløkker.
- Indbygget validering. Du behøver ikke længere at validere ved hjælp af eksterne værktøjer, da FastAPI har en indbygget valideringsfunktion. Denne webramme registrerer ugyldige datatyper og returnerer fejlene i JSON-format. Datavalidering udføres på Pydantic-biblioteket, hvilket i høj grad reducerer fejl under kodeskrivning.
Fordele ved FastAPI 👍
- Hurtig. FastAPI er en af de hurtigste Python-frameworks. Du kan også bruge FastAPI til at oprette API’er, selv med begrænset programmeringsviden.
- Indbyggede overvågningsværktøjer. FastAPI kommer med indbyggede overvågningsværktøjer, der kan give advarsler, når du når bestemte tærskler.
- Let at tilpasse. FastAPI bruger en toolkit-baseret tilgang, så du ikke behøver at skabe alt fra bunden. Du kan således bruge forskellige boilerplates til at skabe kraftfulde API’er.
Ulemper ved FastAPI 👎
- Mangler indbygget sikkerhedssystem. FastAPI mangler et indbygget sikkerhedssystem, men bruger fastapi.security-modul.
- Stadig ny. FastAPI er stadig under udvikling, og der er mange ting, der kan forbedres. Selvom dets fællesskab vokser, er det stadig ikke sammenligneligt med andre Python-frameworks.
Hvad er Flask?
Flask er en let, open source Python-mikroramme med en enkel og udvidelig kerne. Flask behøver ingen særlige biblioteker eller værktøjer for at fungere. Dette mikrorammeværk giver de nødvendige komponenter til webudvikling, såsom anmodningshåndtering og routing.
Denne ramme blev udgivet i 2010 og er baseret på Werkzeug og Jinja2. Flask understøtter REST-applikationer ved hjælp af udvidelser såsom Flask-RESTful, Flask-RESTPlus og Flask-Classful. Du kan bruge Flask til at oprette sociale medier-bots, statiske websteder og e-handelsplatforme. Nogle bemærkelsesværdige virksomheder, der bruger Flask i deres applikationer, er Netflix, Lyft og Zillow.
Nøglefunktioner i Flask
- Indbygget server og en hurtig debugger. Du kan simulere produktionsmiljøet gennem den indbyggede server i Flask. Du behøver således ikke sætte din app i produktion for at fejle.
- Bruger Jinja2 skabeloner. Jinja2 er en udtryksfuld, hurtig og udvidelsesbar skabelonmotor. Skabelonerne har specielle pladsholdere, der gør det muligt for udviklere at skrive kode svarende til Python-syntaks.
- Let web-framework. Flask er let, men en meget skalerbar webramme. Du kan også tilføje nye funktioner på farten, hvilket sparer tid.
- Integreret support til enhedstest. Enhedstest er tilgængelig på Flask. Du kan således simulere forskellige scenarier og nemt teste din app.
- Fantastisk fællesskab. Flask har eksisteret siden 2010 og er meget dokumenteret og kendt for sit fantastiske fællesskab.
Fordele ved Flask 👍
- Fleksibel. Som udvikler giver Flask dig kontrol over, hvordan du vil have din app til at opføre sig og se ud.
- Skalerbar. Hvis du vil oprette en stor applikation, behøver du ikke bekymre dig, da Flask giver dig mulighed for at gøre det med minimal indsats.
- Har mange 3. parts biblioteker. Du kan gøre så meget mere ved at bruge tredjepartsbiblioteker, der er kompatible med kolbe.
Ulemper ved kolbe 👎
- Komplekse rammer. Det kan være svært at forstå, hvordan Flask fungerer, og du har brug for noget programmeringsbaggrund for at bruge det.
- Langsom. Sammenlignet med FastAPI er Flask på en eller anden måde langsommere.
FastAPI vs. Flaske: En sammenligning af funktionerne
Data validering
FastAPI leveres med Pydantic-biblioteket til datavalidering, hvilket gør det nemmere at validere data. Udvikleren kan således erklære validering og ekstra information om de parametre, de har ved brug af FastAPI.
Flask mangler på den anden side validering. For eksempel, når programmet har brug for et heltal som input, men du giver en streng, vil programmet helt sikkert gå ned. Udvikleren skal sørge for validering, når han arbejder med Flask. Du kan stadig bruge Flask-Marshmallow-udvidelser eller Flask-Inputs på fællesskabsbiblioteket til datavalidering i Flask. Sådanne biblioteker udvikles dog adskilt fra hovedrammen og kan medføre kompatibilitetsproblemer.
Dokumentationssupport
Dokumentation er meget vigtig, da den guider andre brugere, der bruger din API. Dokumentation genereres, mens du bygger din API ved hjælp af FastAPI. Webframeworket producerer også en ren brugergrænseflade (UI), og du kan endda teste API’et, selvom du endnu ikke har skrevet front-end-koden.
Du kan nemt få adgang til de automatiserede dokumenter efter at have ramt slutpunkterne med /docs eller /redoc og Swagger UI, mens du bruger FastAPI. Dokumenterne viser også alle slutpunkterne for din API.
Kolben mangler automatisk dokumentation. Selvom det har dokumentationsunderstøttelse, kan du kun skrive det manuelt.
WSGI og ASGI
Flask bruger Web Server Gateway Interface (WSGI), en Python-standard, der blev skabt for at gøre det muligt for servere og webapplikationer at interface med hinanden. WSGI kan være noget udfordrende for begyndere, men på en eller anden måde nemmere at knække for udviklere, der kommer fra Ruby eller PHP.
Skaberne af FastAPI introducerede Asynchronous Server Gateway Interface (ASGI). Med ASGI kan du oprette begivenhedsdrevne, asynkrone webapplikationer. ASGI er en standardgrænseflade mellem async-kompatible Python-webservere, applikationer og frameworks.
Du kan montere apps fra WSGI-frameworks som Flask oven på en FastAPI-app. Et sådant miljø giver dig mulighed for at have en FastAPI-app på rodmappen og have Flask (WSGI) håndteringsanmodninger på forskellige stier.
Viser fejlmeddelelser
FastAPI viser meddelelser i JSON-format. På den anden side viser Flask-rammen fejlmeddelelser ved hjælp af HTML-sider.
Flask blev oprettet i 2010 og har tiltrukket et robust fællesskab gennem årene. FastAPI blev oprettet i 2018, og dets fællesskab er ikke så stort. Et stort fællesskab er praktisk, når du går i stå under kodning, da du altid kan stille spørgsmål. Et stort fællesskab vil sandsynligvis også bidrage meget til at skabe nye funktioner, der kan bruges i rammen.
FlaskFastAPIData-valideringIngen valideringIndbygget valideringFællesskabHar et stærkt fællesskabHar et lille fællesskabFejlmeddelelseVis i HTML-siderVisset i JSON-formatDokumentationsunderstøttelseManuelAutomatiskAsynkron opgaveunderstøttelseNejJaPerformanceBegrænset i WCGI Bruger ASGIFastAPI vs.
Hvornår skal man bruge FastAPI over Flask og omvendt
FastAPI og Flask er begge fantastiske rammer, men egnede til forskellige brugssager. Selvom Flask er en mikroramme, er det værd at bemærke, at FastAPI er bygget på det.
Flask er en mikroramme, mens FastAPI er en fuldstackramme med alle de værktøjer, du skal bruge for at oprette en API.
FastAPI er velegnet til oprettelse af API’er. FastAPI har forskellige muligheder for hurtigt at lave backend-servere, selvom du er nybegynder i kodning. Hvis hastighed og ydeevne er vigtige for dig, vil FastAPI være perfekt. Det er også et fantastisk valg, hvis du vil oprette et CDN, og du forventer, at der vil være meget trafik.
På den anden side har Flask forskellige værktøjer og er ideel, når du vil lave prototyper af nye ideer og applikationer. Det er også et godt valg, når du vil oprette en mikroservice med et par endepunkter. Flask vil også være praktisk, hvis du vil oprette en lille applikation, der sandsynligvis vil vokse/udvide på måder, du måske ikke har fundet ud af endnu.
Hvornår skal man bruge FastAPI?
- Opret web-API’er
- Opret API’er med færre fejl og fejl
Hvornår skal man bruge Flask?
- Lav prototyper
- Opret webapplikationer
Afslutter
Valget af, om du vil bruge FastAPI eller Flask til din Python-app, afhænger af dine behov og præferencer. Hvis du vil oprette en højtydende web-API, så er FastAPI et fantastisk valg. På den anden side, hvis du vil oprette en hurtig prototype eller en mikroservice, er det tilrådeligt at gå Flask-vejen.