Kassetter og vinyl er cool igen, så hvad med MiniDisc? Sonys digitale format i pint-størrelse kom på markedet i 1992, men det lykkedes ikke at slå meget op, før omkring et årti senere.
På trods af i sidste ende tab af markedsandele til flash-baserede MP3-afspillere, har MiniDisc oplevet noget af en genoplivning. Overførsel af musik fra din computer til en MiniDisc-optager er nu også nemmere end nogensinde.
Indholdsfortegnelse
Hvad er MiniDisc?
Sony kom med MiniDisc’en, efter at formatet Digital Audio Tape (DAT) ikke lykkedes hos forbrugerne. Virksomheden gik head-to-head med Philips’ Digital Compact Cassette (DCC) og vandt den indledende kamp (DCC blev indstillet i 1996).
MiniDisc blev først udtænkt i midten af 1980’erne, men var ikke kommercielt tilgængelig før et årti senere. Det tog endnu længere tid for formatet at se mainstream-adoption uden for Japan. Efter at Sony relancerede formatet på det amerikanske marked i 1998, blev det endelig blev profitabelt omkring 2000.
En MiniDisc er en magneto-optisk disk, der er anbragt i en hård plastkasse, der ligner en diskette. På trods af nogle kommercielle udgivelser var formatet primært beregnet til at være en erstatning for analoge kassettebånd. Selvom det var et digitalt format, brugte MiniDisc i høj grad ATRAC-komprimering for at passe lyd på 60-, 74- og 80-minutters diske.
Tidlige MiniDisc-enheder var kun i stand til manuel optagelse fra en linje eller optisk input. Teknologien gennemgik dog adskillige iterative ændringer i løbet af sin levetid. I 2000 tillod udgivelsen af ATRAC3 MiniDisc-ejere at optage i MDLP (eller Long Play) og ofre kvalitet for at få plads til mere musik på én disk.
På trods af den anvendte komprimering var lydkvaliteten langt overlegen i forhold til MP3’er og datidens andre digitale formater. Dette bidrog til MiniDiscs popularitet hos radiostationer, fordi det kunne levere højkvalitetsoptagelser af interviews og live-optrædener.
I 2001 lancerede Sony sin linje af NetMD-optagere, som tillod overførsel af musik via USB-kabel og proprietær software på en pc eller Macintosh. Det sidste hurra for MiniDisc kom i 2004 med Hi-MD, en højkapacitetsvariant, der endelig gav mulighed for optagelser i cd-kvalitet.
Hi-MD var en bemærkelsesværdig udvikling, da diskene ikke var bagudkompatible med ældre afspillere. Med dette format omfavnede Sony også datalagring – Hi-MD Walkmans fungerede ligesom enhver anden USB-masselagerenhed, når den var tilsluttet en computer.
I marts 2011 havde Sony solgt 22 millioner MiniDisc-afspillere og -optagere, selvom mange andre virksomheder også solgte enheder, herunder Sharp, JVC, Panasonic og Pioneer. I sidste ende betød populariteten af harddiskmedieenheder, som iPod og flash-baserede MP3-afspillere, enden for MinDisc.
Sony udgav sin sidste MiniDisc-enhed i 2013, selvom TEAC stadig har MD-70CD på listen på sin japanske hjemmeside.
Optagere, afspillere, stereokomponenter og tomme medier
Størstedelen af de solgte MinDisc-enheder var bærbare optagere. Disse fusionerede afspilningsevnerne fra en standard bærbar cd- eller kassetteafspiller med yderligere line-in, USB og optiske optagemuligheder. Mange af dem havde også in-line LCD-fjernbetjeninger, docking-stationer og udvidelige batteripakker.
Uden for Japan blev MiniDisc-afspillere (som ikke tilbød nogen optagefunktionalitet) sjældent set. Formatet vandt indpas der, fordi lyttere var mere tilbøjelige til at optage på en separat enhed og derefter lytte uden for deres hjem på en mindre afspiller.
De bærbare optagere var det dominerende valg i Vesten, hvilket er det, der bragte så mange mennesker til formatet i første omgang. Bærbare optagere var mindre end bærbare cd-afspillere og tilbød en høj grad af jogbeskyttelse. Jog-beskyttelse skabte en “buffer” i hukommelsen for at beskytte mod fysiske påvirkninger, der kunne afbryde afspilningen.
Ud over bærbare afspillere og optagere har MinDisc også fundet vej til hjemme- og bilstereosystemer. Mange af disse enheder tilbød automatisk optagelse fra CD, foruden muligheden for at optage fra FM- eller AM-radio.
Sony fremstiller stadig tomme MiniDiscs, men det er de kun tilgængelig i Japan. At købe noget brugt er dog en levedygtig mulighed, da Sony hævder, at en MiniDisc kan modstå en million optagelser.
Brug af MiniDisc via Web MiniDisc Project
Det Web MiniDisc projekt gør det muligt at bruge Sony NetMD-afspillere på moderne Windows-, Mac- og Linux-systemer. Denne support inkluderer dog ikke Hi-MD-enheder eller dem, der er fremstillet af virksomheder som JVC og Panasonic. Heldigvis blev NetMD-afspillere solgt på højden af formatets popularitet, så du kan ret nemt finde en brugt.
Da NetMD-enheder først ankom til stedet, krævede de brug af noget ret temperamentsfuldt software kaldet SonicStage. Der er nogle løsninger, du kan bruge for at få SonicStage til at køre på Windows 10.
Web MiniDisc-projektet er dog meget nemmere at komme i gang, og det er meget mere behageligt at bruge. Vi fører dig gennem processen i de følgende afsnit.
Forbered din computer til Web MiniDisc
Web MiniDisc fungerer via en webgrænseflade på enhver browser, der understøtter WebAssembly og WebUSB. Vi anbefaler Google Chrome til jobbet (Firefox og Safari virker ikke). Hvad du så gør, afhænger af hvilket styresystem du har.
macOS fungerer med Web MiniDisc-projektet ud af kassen – der kræves ingen yderligere drivere eller tilføjelser. På Windows 10 skal du installere en generisk WinUSB driver for at tale med NetMD-enheden. Web MiniDisc-projektet anbefaler WinUSB-driveren, der følger med et gratis værktøj kaldet Zadig.
På Linux skal du kopiere to filer fra linux-minidisc-projekt at give adgang til NetMD-enheder. Placer filen “20-netmd.fdi” i følgende mappe: /usr/share/hal/fdi/information/20thirdparty. Placer derefter filen “netmd.rules” under /etc/udev/rules.d.
Når forudsætningerne er opfyldt, vil det fungere på enhver enhed, der kører Chrome, inklusive mange Android-telefoner. For de bedste resultater vil du dog sandsynligvis bruge den computer, som din musiksamling er gemt på.
Kopiering og overførsel af filer via Web MiniDisc
Tilslut en kompatibel NetMD-optager til din computer via USB, start Chrome, og gå til Web MiniDisc browsergrænseflade. Klik på “Forbind”, og en popup vises.
Vælg din NetMD-enhed fra listen, og klik derefter på “Forbind”.
Vent et par sekunder, og du bør se din NetMD-optagermodel vises øverst på skærmen sammen med titlen på MiniDisc’en og en trackliste. Du kan bruge grænsefladen til at omdøbe individuelle numre eller ændre deres rækkefølge. Du styrer afspilningen nederst på skærmen.
Klik på plustegnet (+) nederst for at kopiere musik til din MiniDisc. Vælg de filer, du vil kopiere, og klik derefter på “OK”. De fleste lydfiler burde fungere, da de alligevel skal konverteres. Når konverteringsprocessen er fuldført, kan du dobbeltklikke på dine spor for at omdøbe dem.
Desværre kan du ikke kopiere lyd fra en MiniDisc til din computer. “Record”-indstillingen i Web MiniDisc-webgrænsefladen kræver, at du tilslutter en line-out fra din afspiller til din computers audio-in-port, hvis du har en. Dette fungerer bedst med en lydeditor som Audacity.
Køb af en MiniDisc-optager
Hvis du vil bruge MiniDisc i 2020 og derefter, bør du sørge for, at du i det mindste har en Sony NetMD-afspiller for at gøre overførsel af musik hurtig og nem. Du kan købe en brugt eller få en endnu bedre handel ved at få en fra Japan.
Japanske auktionssider, som Yahoo! Japan (landets største online auktionsside), Rakuten, Amazon JP, og Mercari, er oversvømmet med uønskede MinDisc-afspillere til tilbudspriser. Du kan også bruge en mellemmandstjeneste, som f.eks Køber eller JAUCE, for at score en.
Når du har vundet en auktion, bliver dine varer sendt til et lager, pakket ordentligt og derefter sendt internationalt. Du kan også vælge at forsinke en forsendelse og sende flere varer på én gang. Da mange japanske sælgere ikke er komfortable med at sende til udlandet, er mellemmænd en nødvendighed.
Hvis du mener det seriøst med at vinde en japansk auktion, giver videoen nedenfor nogle nyttige råd. Hvis du ikke er forsigtig, kan du blive stukket af en tilsyneladende endeløs liste af gebyrer, fra emballage og told, til oversøiske kreditkortgebyrer.
Så hvorfor gå til al denne indsats for MiniDisc? For nogle er det måske nostalgien ved at bruge et fysisk medie. Andre kan stadig være tilbageholdende med at bruge streamingtjenester. Nogle mennesker hader bare at skulle bruge deres telefon til hver opgave. MiniDiscs er stadig en god mulighed for bilstereo, offline lytning i ørkenen eller endda oprettelse af dine egne fysiske optagelser.
Bare husk MiniDisc-afspillere er mere som VHS-optagere eller kassettebåndoptagere end MP3-afspillere. De er fulde af bevægelige dele og bælter, en laser, der kan svigte, og smøremiddel, der kan tørre ud. De kan (og vil) dø uden varsel, og mange solgt “som de er” har allerede problemer.
MiniDisc er ikke helt død endnu
Hvis du finder dig selv interesseret i MiniDisc, så tjek den r/MiniDisc fællesskab på Reddit.
Nogle kunstnere udgiver stadig musik på MiniDisc. Det har især mange vaporwave-kunstnere omfavnet MiniDisc da den genre passer perfekt til den rosenfarvede nostalgi, der trækker så mange til formatet.
Har du et blødt punkt for antikke lydformater? Når du har bestilt din MiniDisc, find dig en pladespiller og få startede på den vinylsamling.