Har du nogensinde ønsket at programmere en vintage computer? Hvis du bruger BASIC-programmeringssproget og kører en simulering af den legendariske Apple II i din browser, er det nemt! Du får en glimrende idé om, hvordan programmering var i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 80’erne.
Hvis du har en rigtig Apple II, kan du selvfølgelig også følge med. Ellers bruger vi en praktisk Apple II-emulator kaldet æble][js created by Will Scullin. We’ll cover the basics of BASIC and run two simple programs.
Indholdsfortegnelse
Why the Apple II Was So Important
Introduced in 1977, the Apple II was launched as part of a class of small, inexpensive computers made possible by microprocessor technology. These personal computers allowed people to own and operate their own machines with relative ease. Prior to this, most computers were expensive and only owned (or shared) by large organizations.
The Apple II stood out because of its low cost and color graphics. It also had seven internal expansion slots that worked with the world’s least expensive floppy disk system at that time, the Disk II. Apple co-founder, Steve Wozniak’s, wizardry with circuit design allowed all these features to fit into a small desktop machine with a lightweight plastic case.
The Apple II was a stunning breakout success for Apple. Over the course of its approximate 16-year lifespan (it was discontinued in 1993), the Apple II platform hosted seven versions of Wozniak’s original computer design. A typical Apple II computer came equipped with 48 or 64 KB of RAM, and a 1.022 MHz 6502 CPU. You could program every model in BASIC.
The Basics of BASIC
From the late 1970s through the early ’80s, most personal computers included a programming language known as BASIC, an acronym for Beginners’ All-purpose Symbolic Instruction Code. BASIC emerged in 1964 on the Dartmouth College Time Sharing System. It quickly became a popular educational tool for computer science due to its ease of use.
The Apple II shipped with two major versions of BASIC over the years: Wozniak’s Integer BASIC, and Applesoft. Microsoft created Applesoft long before it became famous for Windows.
For this article, we used Applesoft BASIC.
Some Syntax Tips
Every BASIC program on the Apple II is composed of lines of code. Each line has a number, and when a program is RUN, the computer executes each line in numerical order from least to greatest. Each line is entered into computer memory by hitting the Return key.
These three fundamental BASIC commands will always come in handy.
At any time while programming, you can see the contents of your program by typing the LIST command.
To start a new program (erasing the current program from memory), type NEW.
To clear the screen, type HOME.
If you make a mistake while typing in the program, the Apple II will return a “SYNTAX ERROR” upon running the program, and it will include a line number where the error occurred. Simply re-type the offending line, double-checking for possible typos.
Got it? Let’s get started.
Your First Program
First, we’re going to write a very simple program that counts upward forever. It’s a quick way to test if BASIC is working properly on any system.
If you have a real Apple II, power it up. Make sure you use a machine with Applesoft in ROM, such as the Apple II Plus or later, or an original Apple II with the proper language card.
If you’re following along without a real Apple II, open a new browser window to the Apple ][js emulator. Apple ][js uses JavaScript to simulate the circuitry of a real Apple II in software. Basically, you’ll be running an entire Apple II system in a web browser (it works best in Google Chrome).
When you first load the emulator (or boot an Apple II without a floppy disk system), you see a screen like the one shown below.
Press or click “Reset.”
You hear a beep, and then see a “]” prompt med en blinkende markør.
Ved prompten skal du skrive følgende og trykke på Enter (eller Retur) i slutningen af hver linje:
10 X=X+1 20 PRINT X 30 GOTO 10
Hvis du laver en fejl, skal du blot bruge venstre piletast på dit tastatur til at flytte markøren bagud og foretage rettelser. De nye tegn, du skriver, vil overskrive de gamle. Du kan også skrive hele linjen igen.
Hver gang du indtaster en kodelinje med et bestemt linjenummer, erstatter BASIC det, der tidligere var gemt på det linjenummer med det nye input.
Når du bruger BASIC på et ældre system, som Apple II, er det almindeligt at nummerere linjerne i multipla af 10. Dette giver dig plads til at tilføje nye linjer kode mellem dem senere, hvis det er nødvendigt.
Skriv derefter LIST, og tryk derefter på Enter (eller Retur) for at se en liste over dit program.
Hvis du ved et uheld ender med linjer, du ikke har brug for (hvis du f.eks. har skrevet 32 i stedet for 30), skal du blot skrive linjenummeret og trykke på Enter (eller Retur) for at slette det.
Hvis alt ser ok ud, er det tid til at køre dit program. Skriv RUN ved ]-prompten, og tryk derefter på Enter (Return).
Programmet tæller opad med én for evigt, og udskriver hvert tal på en ny linje nederst på skærmen.
For at stoppe programmet skal du trykke på Ctrl+C. Dette vil BREAKE programmet og afbryde dets eksekvering.
Så hvordan fungerer dette program? Lad os opdele det linje for linje:
10 X=X+1 20 PRINT X 30 GOTO 10
Linje 10: Her fortæller vi programmet, at en variabel ved navn “X” er lig med sig selv plus en. I begyndelsen af programmet er “X” lig med nul. Så ved dets første gennemløb tilføjer programmet én til nul, hvilket resulterer i én.
Linje 20: Programmet vil bruge PRINT-kommandoen til at vise indholdet af variablen “X” på skærmen.
Linje 30: Vi bruger GOTO-kommandoen til at sende programmet tilbage til linje 10 i en loop. Værdien af variabel “X” (nu forøget med én) føres tilbage til linje 10. Programmet gentager derefter denne proces for evigt, tæller opad med én, og udskriver derefter resultatet i hver loop.
Et simpelt inputprogram
Nu hvor du har smagt på at skrive, liste, køre og bryde et program, lad os tage et kig på et program, der kan gøre noget med det input, du giver det.
Skriv først NEW , og tryk på Enter (Return). Dette rydder vores sidste program fra hukommelsen, så vi kan starte på en frisk.
Skriv følgende linje for linje, og tryk derefter på Enter (Return) i slutningen af hver:
10 PRINT "WHAT IS YOUR NAME?" 20 INPUT N$ 30 PRINT "HELLO, ";N$
Når du er færdig, LISTE programmet for at dobbelttjekke, at du har skrevet det korrekt.
Skriv derefter RUN og tryk på Enter (Return) for at køre det. Programmet vil bede dig om input med et spørgsmålstegn (?). Indtast dit navn og tryk på Enter (Retur) for at besvare spørgsmålet.
Som en form for mystisk mørk magi kendte programmet dit navn og talte tilbage til dig! Hvordan virkede det? Lad os tage et kig på hver linje:
10 PRINT "WHAT IS YOUR NAME?" 20 INPUT N$ 30 PRINT "HELLO, ";N$
Linje 10: Programmet viste en tekstlinje på skærmen. Hver tekstlinje, du vil UDSKRIVE, skal stå i anførselstegn.
Linje 20: Programmet beder om INPUT fra dig og gemmer resultatet i en variabel kaldet N$. Dollartegnet er en forkortelse for “streng”. Hver variabel, der indeholder bogstaver, skal være en variabel af strengtypen.
Linje 30: Programmet viste Hello, efterfulgt af et komma og mellemrum, og udskrev derefter indholdet af variablen N$. Semikolonet fortalte programmet at udskrive N$ på den samme linje uden at indsætte et linjeskift.
Ridser i overfladen
Nu hvor du har smagt BASIC på Apple II, kan du fortælle alle dine venner, at du har programmeret en vintage computer! Faktisk kan du endda fortælle Steve Wozniak på Twitter.
Hvis du gerne vil dykke længere ned i Applesoft BASIC, anbefaler vi denne vidunderlige online tutorial af Yuri Yakimenko. Det går langt mere i detaljer, end vi har her. Der er også dette praktisk hurtig reference af Applesoft BASIC-kommandoer.
En fuld scanning af Apple II grundlæggende programmeringsmanual fra 1978 findes også. Det går i detaljer om, hvordan du gemmer og indlæser dine programmer.
Tusindvis af fantastiske spil og applikationer er blevet programmeret i Applesoft i løbet af de sidste 42 år, så himlen er grænsen for, hvad du kan gøre med det. (Faktisk er mængden af RAM i din maskine grænsen, men det er så meget mindre poetisk.)
Til alle jer Apple II-veteraner derude, vi ville elske at høre jeres historier om brugen af BASIC i kommentarerne. God programmering!