Emnet “mikrotransaktioner” er et omstridt emne blandt spillere. De er alt, hvad du skal betale penge for i et videospil. Her er grunden til, at spillere har et problem med dem.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en mikrotransaktion?
Da videospil først begyndte at blive udgivet, var det en ret ligetil proces at købe dem. Du går ind i en teknologi- eller spilbutik, køber et spil til din konsol eller computer og sætter det så ind, når du kommer hjem.
Med fremkomsten af internettet, især højhastighedsbredbånd og WiFi-forbindelser, kom salg af onlinespil. Nu behøver du ikke at forlade dit hus for at købe spil. Du kan købe titlerne i digitale butikker som Steam, Playstation Network, Nintendo eShop og endda mobile platforme som App Store og Google Play Store. Spilfilerne downloader derefter direkte på din enhed, og du kan spille spillet med det samme.
Men stigningen i detailsalg af digitale spil introducerede også køb i spillet eller mikrotransaktioner. De er alt, hvad du kan købe inde i et spil, såsom genstande, kostumer, opgraderinger, premium-funktioner og mere. Mikrotransaktioner er inkluderet i mange nyligt udgivne spil, lige fra gratis mobilapps til blockbuster-titler fra betydelige udviklingsstudier. Deres brug er omstridt og er ofte et vigtigt diskussionspunkt i spilsamfundet.
Mikrotransaktioner kan stables op
Mikrotransaktioner er ofte bagt ind i spil sammen med item drops, der bruger en tilfældig talgenerator. Det betyder at få en æske eller pakke med en vare eller flere varer i. Mens de fleste spil har måder, du kan få disse gratis på, tilbyder de også muligheden for at købe en kasse med kontanter.
Der er en hel undergenre af videospil centreret omkring disse tilfældige loot-bokse kaldet “gacha-spil”, som typisk er gratis mobilspil. De er baseret på et japansk salgsautomatformat, hvor du indtaster kontanter eller poletter og får et tilfældigt legetøj inde i en kapsel til gengæld.
Da gacha-spil aktivt opfordrer dig til at købe mere, kan folk bruge tusindvis af dollars på en bestemt titel. Folk, der bruger enorme mængder penge på mikrotransaktioner, kaldes “hvaler”. Mange af disse spil er blevet sammenlignet med spilleautomater, bortset fra at de ikke udbetaler penge.
Også almindelig blandt nogle spillere er troen på, at hvis du betaler $60 for et premium-spil, er det grådigt at skulle betale ekstra penge for at låse op for indhold i spillet, der allerede er programmeret i spillet. Mange sportsspil bruger denne model. Både NBA 2k og FIFA-serien har tilstande, der giver spillere mulighed for at samle samlekort for at låse op for indhold i spillet. Disse samlekort er i tilfældige pakker, der koster spillerne et vist beløb hver.
Mikrotransaktioner Skift spilmekanik
Et andet problem er, at mikrotransaktioner har en tendens til at ændre spilmekanikken fundamentalt. Mange spil er specielt bygget til at opmuntre folk til at købe mikrotransaktioner. For gratis titler gør de dette ved at begrænse antallet af gange, du kan spille i en bestemt periode eller altid vise dig annoncer.
Mange mobilapps bruger også mørke mønstre, som er grænseflader designet til at manipulere brugere til at udføre utilsigtede handlinger. Dette kan være så simpelt som, hvor en knap er placeret, eller måden, hvorpå elementer på skærmen er farvet.
Denne ændring i mekanikken gælder også for store titler. Mange spil bremser udviklingen kraftigt, øger sjældenheden af visse genstande eller afskærer bestemte områder, medmindre du betaler for specielle genstande eller boosts. Dette er meget almindeligt i massivt multiplayer onlinespil eller MMO’er.
Et nyligt eksempel er Bethesda Game Studios Fallout 76. Dette spil led af en masse tekniske problemer ved lanceringen, men et af de vigtigste problemer, folk havde med spillet, var mikrotransaktionernes fremtrædende plads. Mange varer i spillet blev solgt til latterligt høje priser i deres Atom-butik, med Eurogamer bemærker, at et rent kosmetisk julemandstøj blev solgt for $20. De solgte også genstande, der gav fordele i spillet for brugere, der købte dem.
Spil, der anvender mikrotransaktioner, der tilbyder en gameplay-fordel, kaldes ofte “betal for at vinde” af spillere. I stedet for at alle spillere er på lige vilkår, får spillere, der bruger penge, bedre udstyr og evner, hvilket gør nogle spil mere om, hvem der har betalt flest penge, i stedet for hvem der spillede bedst.
Der er en gråzone. Et spil kan tilbyde gameplay-fordele til folk, der bruger 10 timer på at forbedre deres karakter, men lader nogle spillere betale penge for at springe den 10-timers nivelleringsproces over. Det lyder stadig tilgængeligt – men hvad nu hvis nivelleringsprocessen i stedet tog 1000 timer, medmindre du lægger nogle penge for at springe den over?
Ikke alle mikrotransaktioner er “betal for at vinde”
Men for ikke at sige, at alle mikrotransaktioner er dårlige og ikke kan lide af spillere. Nogle mikrotransaktioner påvirker ikke gameplayet og er ikke “betal for at vinde”.
Et eksempel på et godt mikrotransaktionsformat er den utroligt populære Battle Royale-titel Fortnite. Spillet er helt gratis på alle platforme, hvorfor det er tilgængeligt for folk i alle aldre. Alle dens penge er tjent via rent kosmetiske mikrotransaktioner. Det betyder, at spillere ikke kan betale for at have en fordel i spillet; de kan kun betale for kostumer, danse og andre ting, der ændrer udseendet af deres avatar. Alle er på lige vilkår, og folk kan ikke få en gameplay-fordel ved at bruge penge.
Et par andre online spil, såsom Dota 2, Counter-Strike: GO og Overwatch, har også mikrotransaktionsmodeller, der ikke er så foragtet af mange spillere. Alle disse spil sætter kun kosmetiske genstande til salg, hvilket betyder, at der ikke er nogen fordele for spillere, der har råd til at betale mere.