Fotografering er så meget mere end blot at klikke på udløseren på det rigtige tidspunkt! toadmin.dk forklarer nogle almindeligt anvendte fotograferingsudtryk, som du ofte hører, men er for bange for at spørge.
Professionel fotografering kan hurtigt blive overvældende, især når du lige er begyndt, og du bliver ved med at høre fotograferingsudtryk uden at kende deres egentlige betydning. At lære disse elementære termer er nøglen til at opbygge et solidt grundlag for din fremtidige fotokarriere. Desuden giver det at kende disse vilkår dig muligheden og forbeholdene ved kameraer og andet fotografisk udstyr.
At lære professionel fotografering indebærer at kende til hundredvis af fotograferingstermer, men at kende nedenstående 15 vil give dig en god start og gøre dig tryg ved at tale med dine fotokammerater. Så lad os hoppe ind på nogle almindelige fotograferingsterminologier uden videre!
Indholdsfortegnelse
Blænde
Professionel fotografiterminologi omfatter tre søjleindstillinger, som en fotograf skal mestre; blænde, ISO og lukkertid. Den bogstavelige betydning af blænde er et lille hul eller en åbning. Interessant nok er blænden i professionel fotografering ikke meget forskellig fra dens bogstavelige forstand; det er et lille hul, der lader lys falde ned på kameralinsen.
Et kameraobjektiv opfører sig markant anderledes, når det udsættes for varierende mængder lys, og professionelle fotografer er fremragende til at bruge dette til deres fordel. Du bør finde blændemålingerne i form af f-stop (for eksempel f/1.8 eller f/2.8) i dit fotografiske udstyr. Jo mindre er nævneren i blændemålingen; jo større er objektivets blænde og omvendt.
Med denne logik vil et objektiv med en f/1.4 blænde opfange mere lys i et billede end et andet objektiv med en f/22 blænde.
Makrovisningen af en gammel retro kameralinse, der viser dens blænde
Som en generel tommelfingerregel har objektiver med stor blænde en mindre dybdeskarphed og fokuserer ikke rigtig på noget i billedet. Fotografier fra disse linser er dog de lyseste. Til gengæld har objektiver med bittesmå blænde en stor feltdybde og fokuserer på alt i for- og baggrunden, men billedet er ekstremt mørkt.
Aspektforhold
Aspect Ratio er ikke helt et fotografibegreb, da det passer til både fotos og video. Hvis du nogensinde har set en YouTube-video på en moderne smartphone, må du have bemærket, at du går glip af en del af videoen, hvis du strækker den til hele skærmen.
Du vil dog ikke finde dette problem, mens du kører den samme video på et tv, en bærbar computer eller en gammel smartphone. Så hvorfor er det, at den samme video kører problemfrit på nogle enheder, men har brug for at skære på andre?
Enheder med forskellige billedformater
Dette fænomen skyldes de forskellige billedformater på en moderne smartphone uden ramme. Størrelsesforhold er intet andet end forholdet mellem højde og bredde på et billede eller videoindhold.
Da en moderne smartphone har et andet billedformat (mellem 18:9 og 19,5:9) end et almindeligt videoindhold (16:9), trimmer din smartphone den del, der går ud over skærmens grænser, mens den strækker en video ud. Det samme gælder fotos; billeder med forskellige billedformater vil være bredere eller højere afhængigt af deres forhold.
Dybdeskarphed
Fotograferingsbegrebet, dybdeskarphed, refererer til den del af et billede, som et kamera fokuserer på. Mens det tager et billede, forsøger et kamera at fokusere på et motiv og få det til at se så skarpt ud som muligt, men der er noget plads foran og bagved motivet, der forbliver skarpt, og dette rum er netop dybdeskarpheden.
Professionelle fotografer leger med objektivets dybdeskarphed for at tage billeder under forskellige forhold. En lav dybdeskarphed er perfekt til at klikke på portrætbilleder med bokeh-effekten, og en betydelig dybdeskarphed hjælper med at tage landskabsbilleder.
En kort dybdeskarphed
Eksponering
Eksponering er et fotografibegreb, der hjælper med at kvantificere et billedes lysstyrke eller mørke. Lyset var en væsentlig faktor, når folk brugte fotografiske film til at fremkalde de klikkede billeder tilbage i dag.
Billeder, der var overeksponeret for lys, kom lysere ud end normalt og omvendt. Med tiden blev udtrykket eksponering et synonym for et billedes lysstyrke, uanset processen med at klikke og behandle billedet. Du kan styre et billedes eksponering ved at justere kameraindstillinger som blænde, ISO og mere.
Forskellige eksponeringsindstillinger resulterer i varierende billedlysstyrke
Brændvidde
Fotograferingsbegrebet, brændvidden, er et mål for adskillelsen mellem objektivet og det billede, det projicerer på den fotografiske film. Udtrykket kan virke kompliceret i starten, men det er kun en kvantificering af den forstørrelse, linsen kan producere i de fleste tilfælde.
Et vidvinkelobjektiv er perfekt til at optage landskaber og billeder med adskillige motiver, hvilket betyder, at objektivet skal kunne lave udzoomede billeder. Derfor kommer vidvinkelobjektiver med en brændvidde på 16-35 mm i modsætning til de 300 mm objektiver, der bruges til at tage detaljerede telefotos.
Som en generel tommelfingerregel vil et objektiv med et større tal før “mm”-mærket give et mere zoomet billede og omvendt.
HDR
Vores øjne har den naturlige gave til storslået at behandle billeder med høj kontrast. Vi kan se på motiver på en lys solskinsdag og stadig se detaljerne i både mørke og lyse dele med lige stor klarhed.
Kameraer er dog ikke så gode til at gengive de samme detaljer, mens de tager billeder med motiver med forskelligt lys. Kameraer skal vælge mellem et lyst eller et mørkt motiv, mens de tager sådanne billeder, og resultatet er ofte skuffende.
HDR fremhæver både mørke og lyse dele af billedet
At klikke på HDR eller ‘high dynamic range images’ er standardmetoden til at løse dette problem i moderne fotografering. Kameraet klikker flere billeder med forskellige eksponeringsindstillinger, og billedprocessoren binder derefter alle billeder til ét ved at tage de bedste dele fra hvert billede.
ISO
ISO er nok et af de mest essentielle fotograferingsbegreber, som professionelle fotografer bruger til deres fordel. Som nævnt ovenfor er det en af fotografiets tre søjler sammen med lukkertid og blænde.
En professionel fotograf skal klikke på ensartede billeder i mørke og lyse baggrunde med lignende kvalitet. Et kamera opfører sig dog væsentligt forskelligt i begge disse miljøer afhængigt af kameraindstillingerne. Især billedets lysstyrke får et massivt hit ved at bruge lignende trin under lyse og mørke forhold.
Billeder med høj ISO-indhold er generelt mere støjende
At opretholde den perfekte eksponering er afgørende for ensartede billeder, og ISO spiller en afgørende rolle i processen. ISO-indstillinger påvirker direkte et billedes lysstyrke; forskellige ISO-indstillinger giver dig mulighed for at tage billeder med varierende lysstyrkeniveauer. Basis ISO-indstillingen er omkring ISO 100 for de fleste kameraer, og billederne i denne indstilling har den bedste billedkvalitet. Du kan forvente de bedste detaljer fra dit kamera, men billedet bliver mørkt. Den grundlæggende ISO-indstilling er dit bedste valg, hvis du er i et stærkt oplyst miljø, og at få gode billeder er din eneste prioritet.
Når du øger dine ISO-indstillinger, skyder billedets lysstyrke op, og det samme gør støjen og kornet i billedet. Et billede med ISO 3200 vil lade dig klikke på et rimeligt lyst billede selv under mørke forhold, men du kan ikke forvente, at billedet er af den bedste kvalitet.
Billedstabilisering
Husk, hvordan du skulle holde dit kamera fast, før du tog et billede med en gammel smartphone, ellers ville billedet blive rystende! Det skyldes, at smartphone-kameraerne ikke kom med billedstabilisering dengang. Moderne kameraer kommer med objektiv- og sensorbaseret billedstabilisering for de bedste billeder, selv i tempofyldte miljøer.
Fotograferingsbegrebet Image Stabilization er en kamerafunktion, der lader dig klikke på et stabilt billede enten ved fysisk at flytte kameralinsen eller kamerasensoren. Sensoren eller linsen bevæger sig i den modsatte retning af din håndbevægelse langs de tre akser.
At gøre dette annullerer i det væsentlige håndbevægelsen, og sensoren eller linsen forbliver på samme sted, hvor den var i første omgang. Denne metode har dog også sine begrænsninger, da sensoren eller objektivet kun kan bevæge sig til en bestemt grænse, hvorefter billederne bliver slørede ved håndbevægelse.
Dårlig billedstabilisering resulterer i slørede billeder
Billedstabilisering hjælper med at klikke på billeder i et tempofyldt miljø og øger et kameras muligheder for svagt lys. Hvis du klikker på billeder i svagt lys, skal kameraet få så meget lys som muligt fra samme vinkel. Selv små håndbevægelser kan resultere i rystende billeder, men kameraer med billedstabilisering kan kompensere for en vis mængde håndbevægelser og klikke på bedre billeder i svagt lys.
Lukketid
Lad os tale om det sidste af de tre søjlefotograferingsudtryk; lukketid. Lukkerhastighed er den tid, det tager din kamerasensor at fange lys. Lukkerhastigheden bør være et sted mellem en 1/100-del til 1/4000-del af et sekund for de fleste daglige billeder.
Forøgelse eller formindskelse af lukkerhastigheden kan påvirke alle billedparametre markant; lukkerhastigheden påvirker dog overvejende eksponeringen og bevægelsessløringen i et billede. En øget lukkerhastighed gør det muligt for kameraet at fange mere lys, da sensoren får mere af det faldende lys. Derfor er en længere lukkertid perfekt til at klikke på billeder i svagt lys uden at øge ISO’en meget.
Sammenligning af lukkerhastighed
En anden væsentlig effekt af en længere lukkerhastighed er bevægelsessløring. Jo mere du lader kameraet samle lys fra omgivelserne, jo mere modtageligt er kameraet over for motiver i bevægelse. Enhver bevægelse i omgivelserne vil gøre visse dele af billedet slørede og tilføje en smuk bevægelsessløring-effekt til scenen.
En fotograf skal dog kende deres omgivelser, før han indstiller lukkertiden. Brug af længere lukkertider i sport kan resultere i betydeligt slørede billeder; det er derfor, det er bedre at bruge en kortere lukkertid som 1/500 eller 1/2000 af et sekund. På den anden side er det altid en god idé at bruge en længere lukkerhastighed, mens du optager stillestående genstande såsom nattehimlen.
Lang eksponering
Som nævnt ovenfor har et sædvanligt skud en lukkerhastighed på 1/100 til 1/4000 af et sekund, men når du øger lukkerhastigheden til et par sekunder eller mere, bliver det fotograferingsbegrebet, lang eksponeringsbillede. Brug af lange eksponeringsbilleder er særligt nyttigt i klikmiljøer med for det meste stillestående motiver med få bevægelige. Den lange eksponering slører automatisk de bevægelige objekter, hvilket skaber en effekt, der ligner bevægelige objekter i et stillbillede. Fotografer bruger normalt lange eksponeringsbilleder til at klikke på vandfald, oceaner, skyer, nattehimmel og meget mere.
Brug af lang eksponering skaber en bevægelseseffekt i stillbilleder
Makro
Processen med at klikke på et billede varierer betydeligt med emner; Du skal muligvis bruge et vidvinkelobjektiv til at klikke på et landskab. På samme måde skal du gå tæt på motivet, mens du klikker på noget som f.eks. en blomst, bug eller en lille ting. At klikke på sådanne nærbilleder omtales ofte som makrofotografering.
Teknisk set er det makrofotografering at klikke på et billede med en-til-en-forstørrelse (motivet er af samme størrelse som det er i det virkelige liv). Når det er sagt, producerer objektivproducenter endda et objektiv med halvdelen af en-til-en-forstørrelsen og kalder dem makroobjektiver.
Makrobillede af et insekt
Makrofotografering er en af de få genrer inden for fotografering, der ikke kræver, at du rejser til eksotiske destinationer eller leder efter en perfekt baggrund. Din baghave eller en nærliggende have kan meget vel være destinationen for din næste makromagi.
Støj
Selvom du ikke har solid viden om fotograferingsterminologi, kan du sikkert gætte, hvad støj er ved navnet. Generelt bruger vi støj til at betegne enhver form for tilfældighed i miljøet. Det samme gælder for fotoverdenen, hvor støj er synonymet med visuel tilfældighed. En svagt oplyst baggrund er mere støjende, da der falder mindre lys på kamerasensoren. Dette fænomen resulterer til gengæld i de mørke og misfarvede pixels i det endelige billede, som vi opfatter som støj.
Et støjende billede
Du kan også øge støjen i dine billeder, mens du optager med højere ISO-indstillinger. Sensoren forsøger at samle så meget lys som muligt, men fejlen i efterbehandlingen bliver til støj i det endelige billede. På samme måde er brug af en særlig lav ISO-indstilling også en måde at visualisere støj på. Men som fotograf skal du se frem til at mindske støjen frem for at øge den i dine klik.
Der er masser af støjreduktionssoftware, der kan reducere støj i efterbehandlingen af dine billeder. Selvom disse software fungerer fint, kan de nogle gange ændre det originale udseende eller dele af det for at få det til at se ubehageligt ud. Som fotograf bør du tilstræbe at reducere så meget støj i det indledende billede som muligt.
Tredjeregel
Du skal have set muligheden for at aktivere et 3X3-gitter på ethvert moderne kamera. Dette 3X3-gitter hjælper fotografer med at styre deres billedsammensætning i henhold til reglen om tredjedele. Tredjedelsreglen siger, at en fotograf skal sigte efter at holde sit motiv ved et hvilket som helst af de fire skæringspunkter, der er til stede i midten af gitteret. Efterfølgende bør du holde horisonten langs den øverste eller nederste linje.
En af de vigtige regler for komposition i fotografering er Rule of Third
Selvom reglen om tredjedele hjælper dig med at opbygge en idé om at opretholde en god billedkomposition, mens du er i deres første fotograferingsdage, vil jeg ikke foreslå, at du tager det som en stiv regel. Det ville være bedst, hvis du i stedet behandlede tredjedelsreglen som dine træningshjul, mens du lærer dit grundlæggende inden for fotografering. Men du bør også være klar til at fjerne disse træningshjul og udvikle din unikke stil med at komponere billedet i stedet for at holde dig til reglen om tredjedele.
Tidsforskydning
Time Lapse er metoden til at fange en baggrund flere gange uden at ændre indstillingerne. Ideen her er at vise ændringen i baggrunden efter hvert passerende tidsinterval. Processen med at klikke på en time-lapse er relativt let; du, som fotograf, placerer dit kamera på et sted, der perfekt fanger omgivelserne. Dernæst skal du enten opsætte en timer, der klikker på billeder med jævne mellemrum i et stykke tid eller gøre det samme manuelt.
Time Lapse af en voksende svamp
Time lapses ser bedst ud, når du sammenfletter de fotografier, du har klikket på i de forskellige tidsintervaller, og gør dem til et diasshow. Du kan dog også vælge en bedre rute, optage en timelapse-video og fremskynde den for at reducere den til et 5 til 10 sekunders klip. En timelapse-video viser meget bedre overgange mellem forskellige øjeblikke i videoen og ser bestemt bedre ud end et diasshow med timelapse-billeder.
Hvidbalance
Naturen har givet os, mennesker, nogle fremragende visuelle evner i form af vores øjne. Vi har fænomenale egenskaber ved svagt lys og muligheden for at justere øjnene efter lysstyrken i baggrunden. Selv de mest innovative kameraer kan ikke perfekt gentage det fantastiske i det menneskelige øje. Det er derfor, kameraproducenter tilføjer muligheder for at justere indstillinger som hvidbalance manuelt.
Farvetemperatursammenligning
Fotograferingsbegrebet hvidbalance er en kameraindstilling, der lader dig justere farvetemperaturerne på dine billeder. For dem, der ikke ved det, er farvetemperatur en måde at definere farvesammensætningen af et billede på; et varmere billede har mere en orange tone, og et køligere billede har en mere blålig tone. Justering af hvidbalancen giver dig mulighed for at ændre denne farvetemperatur og gøre den varmere eller køligere alt efter dine behov.
Bedste kameraer til fotografer
Nu hvor vi har gennemgået nogle grundlæggende fotograferingsterminologier, må du have indset, at det at have fremragende fotografisk udstyr er en afgørende del af at praktisere fotografiets kunst. Et godt kamera giver dig tonsvis af før- og efterbilledeindstillinger for at øge dine optagelser markant. Desuden bliver et godt kamera endnu mere kritisk for begyndere, da kvalitetskameraer automatisk kan justere deres indstillinger under forskellige forhold. Dette hjælper med at forenkle kompleksiteten i at få de rigtige billedindstillinger.
Her er nogle af de DSLR-kameraer, der på storslået vis retfærdiggør deres prispunkt:
Canon EOS Rebel T7
Hvis du er nybegynder, der ønsker at købe dit første DSLR, kan Canon EOS Rebel T7 være perfekt. T7 bringer et særpræg sæt funktioner i en overkommelig prisklasse på lige under $500. Canons kamera-brugergrænseflade har altid været et væsentligt salgsargument på grund af at være let at bruge, og T7 er ikke anderledes. Du får en separat tænd/sluk-knap og den passende gamle fire-vejs controller til at navigere gennem T7’s indstillinger.
Når det kommer til billedkvaliteten, kan T7 producere nogle fantastiske billeder med dens automatiske og standardforudindstillinger. For ikke at nævne, dens billedkvalitet er blandt de bedste kameraer i sin klasse. Evnen til at klikke på gode billeder uden megen pillespil gør den begyndervenlig.
Du bør dog undgå T7, hvis du har brug for et DSLR med fremragende videooptagelsesegenskaber. Rebel T7 understøtter ikke 4K-videooptagelse og har en generelt træg kontinuerlig optagelsesevne. Desuden vil det ikke være rimeligt at forvente en berøringsskærm og fremragende byggekvalitet i betragtning af DSLR’s pris.
Panasonic LUMIX FZ80 4K digitalkamera
Panasonics LUMIX FZ80 er et fantastisk køb for begyndere fotografer, der ønsker et pålideligt og bærbart kamera til sports- og dyrelivsfotografering. Interessant nok klarer FZ80 sig markant godt i områder, hvor T7 kæmper; langsomme kontinuerlige billeder og ingen 4K-videomuligheder.
FZ80 har en af de bedste burst rater i segmentet, som lader dig klikke på nogle fænomenale og pålidelige billeder på kort varighed. Autofokusen på kameraet er ret anstændig i betragtning af dets prisklasse, men det er funktionerne Post Focus og Focus Shaking, der får dine billeder til at skinne. Zoomområdet på dette kamera er også et af dets mange salgsargumenter.
Når man nu kommer til de områder, hvor kameraet kæmper, er fotografering i svagt lys ikke FZ80’s stærke side. Du kan se støj og kornet i billederne med lavt lys, hvilket ikke er noget, du forventer af et kamera af professionel kvalitet.
Desuden er dette kamera ikke særlig bærbart på grund af dets omfangsrige størrelse. Også søgeren på FZ80 føles billig, selv efter at have været en elektronisk på grund af den lille størrelse og lave opløsning.
Nikon Coolpix B500
Nikon Coolpix B500 er et budgettilbud fra Nikon i deres brokamerasegment. Kameraet tilbyder en 16-megapixel sensor med en anstændig 40x optisk zoom, som du kan udvide yderligere op til 80x med den digitale zoom-indstilling.
Dette entry-level DSLR fra Nikon er bedst til afslappede fotografer, der ønsker bedre billeder end deres smartphone eller håndholdte kamera uden at pille meget ved indstillingerne. Faktisk understøtter Coolpix B500 ikke manuel kontrol; du kan kun skifte mellem de eksisterende tilstande til billedoptagelse.
Nikon shooter har en bemærkelsesværdig funktion, SnapBridge, der gør det nemt at overføre seneste billeder fra kameraet til en smartphone. SnapBridge-teknologien opretholder en konstant forbindelse mellem din smartphone og B500 ved hjælp af deres respektive Bluetooth.
Når det kommer til billedkvaliteten, kan du forvente en anstændig billedkvalitet fra B500, forudsat at du klikker på billederne i gennemsnit til gode lysforhold. Du kan ikke sige det samme for dens ydeevne i svagt lys. Desuden er den 40x optiske zoom en værdifuld tilføjelse, især når du vil klikke på et fjernt motiv.
OLYMPUS Tough TG-6
Du ved allerede, hvad du kan forvente af et kamera med ‘Tough’ i navnet. Faktisk vil Olympus Tough TG-6 ikke svigte dig med sin robuste opbygning og den solide kameraoplevelse, den bringer til bordet. Du kan smide alt efter dette kamera (både bogstaveligt og fysisk), og TG-6 vil ikke vise tegn på skade.
Med hensyn til billedkvaliteten er TG-6 et af de bedste vandtætte skydespil og fortsætter arven fra sin forgænger, TG-5. Kameraet har en 12MP, 1/2,3-tommer sensor, hvilket kan virke som en nedgradering fra 16MP-sensoren på TG-4, men billederne spiller bedre ud end alle dets forgængere. Undervandsfotografering er et væsentligt salgsargument for TG-6, og der er normalt mindre lys dernede. Det er grunden til, at dette kamera har nogle imponerende egenskaber ved svagt lys.
TG-6 er også fantastisk til at optage videoer i høj opløsning med fremragende billedhastigheder; den understøtter 1080p ved 120 fps og går hele vejen til 480fps ved 360p opløsning. Du kan også optage 4K-videoer på dette kamera; dog bliver billedhastigheden låst til maksimalt 30 fps.
Sony Cyber-Shot DSC-H300
Sony Cyber-Shot DSC kommer med en 20 MP CCD-sensor kombineret med en 35x optisk zoom. For dem, der ikke ved det, er en ladningskoblet enhed (CCD) en kompleks elektronisk komponent, der kan fange mere lys uden at øge sensorstørrelsen. Dette meget overkommelige SLR-kamera fra Sony er en absolut skønhed i betragtning af dets pris og billedkvalitet.
H300 er et prisvenligt-fokuseret kamera; Sony gør dog sit bedste for at give dig så mange funktioner, som den burde. Det giver dig både manuelle og automatiske tilstande til billeder, der er sjældne til denne pris. Du får også nogle fantastiske tilstande som Panorama- og Scene-tilstand, som er fantastisk brug under de rigtige omstændigheder.
Batterikapaciteten på dette kamera er et lille problem, da du muligvis skal have din adapter med overalt, mens du rejser med dette kamera. Desuden kan den langsomme burst-hastighed blive et problem, men du kan ikke nikke meget i denne prisklasse.
Konklusion
Fotografering er en kunst, og at lære dets grundlæggende principper er det første skridt, enhver fotograf bør tage, før han udvikler deres færdigheder på området. Ovenstående artikel oplister nogle basale fotograferingsudtryk, som du som spirende fotograf måske er bange for at spørge dine jævnaldrende. Artiklen indeholder også nogle af de bedste kameraer, som du bestemt bør overveje som nybegynder.
Nu kan du tjekke de bedste fotohåndteringsløsninger fra toadmin.dk.