Netværkssegmentering styrer strømmen af trafik og forbedrer netværkets ydeevne.
Det er vigtigt for organisationer at prioritere netværkssikkerhed i denne digitale verden, hvor databrud og cybertrusler er stigende.
En effektiv strategi, der kan forbedre netværkssikkerheden markant, er netværkssegmentering.
I denne artikel vil vi diskutere begrebet netværkssegmentering og dets rolle i netværkssikkerhed sammen med dets applikationer i den virkelige verden.
Lad os komme igang!
Indholdsfortegnelse
Hvad er netværkssegmentering?
Billedkilde: cmu.edu
Forestil dig, at du har et stort hus med flere rum. Hvert værelse tjener et andet formål, såsom et soveværelse, køkken eller stue. Tænk nu på dit computernetværk som et lignende hus – men i stedet for rum har det forskellige dele, der forbinder dine computere og enheder.
Netværkssegmentering er som at opdele dit hus i mindre sektioner eller rum. Hver sektion har sit eget formål og er adskilt fra de andre. Denne adskillelse hjælper med at holde tingene organiseret og sikre.
I forbindelse med et computernetværk betyder segmentering at opdele netværket i mindre dele. Hver del eller segment indeholder en specifik gruppe af computere eller enheder, der har noget til fælles, som at tilhøre den samme afdeling eller har brug for lignende sikkerhedsforanstaltninger.
Det primære mål med netværkssegmentering er at kontrollere strømmen af netværkstrafik og begrænse adgangen til følsom information, hvilket reducerer angrebsoverfladen for potentielle trusler.
Netværkssegmenteringens rolle i netværkssikkerhed
Organisationer kan adskille deres netværk i logiske enheder baseret på faktorer som afdelinger, funktioner, sikkerhedskrav eller brugerroller ved at implementere netværkssegmentering.
Denne adskillelse forhindrer uautoriseret adgang og begrænser spredningen af potentielle trusler inden for netværket.
Med andre ord, selvom et segment af netværket er kompromitteret – er påvirkningen indeholdt i det specifikke segment, hvilket forhindrer angriberen i let at bevæge sig sideværts til andre dele af netværket.
Det er som at have en dør mellem rum, som man kan lukke for at forhindre, at noget slemt påvirker resten af huset.
Fordele ved netværkssegmentering
Netværkssegmentering giver flere fordele for organisationer. Her er nogle af de vigtigste fordele:
Forbedret sikkerhed
Som diskuteret ovenfor, fungerer hvert segment som en barriere, der begrænser virkningen af potentielle sikkerhedsbrud. Selvom et segment er kompromitteret – er hackerens adgang indeholdt i det segment.
Det hjælper med at beskytte følsomme data mod uautoriseret adgang.
Reduceret angrebsoverflade
De potentielle mål for angribere begrænses ved at opdele netværket i mindre segmenter.
Det bliver mere udfordrende for dem at infiltrere hele netværket, da de skal overvinde flere barrierer og sikkerhedsforanstaltninger for at flytte fra et segment til et andet.
Forbedret netværksydelse
Det kan forbedre netværkets ydeevne ved at reducere overbelastning og optimere trafikstrømmen.
Vigtige applikationer og tjenester kan prioriteres inden for specifikke segmenter, hvilket sikrer, at de får den nødvendige båndbredde & ressourcer uden at blive påvirket af andre netværksaktiviteter.
Overholdelse af regulatoriske krav
Mange industrier har specifikke lovkrav vedrørende databeskyttelse og sikkerhed.
Netværkssegmentering hjælper organisationer med at opfylde disse overholdelsesstandarder mere effektivt.
Organisationer kan sikre sig, at de forbliver tro mod branchespecifikke regler såsom PCI DSS, HIPAA eller General Data Protection Regulation (GDPR) ved at isolere følsomme data og anvende adgangskontrol.
Forenklet netværksstyring
At administrere et stort, monolitisk netværk kan være komplekst og tidskrævende. Netværkssegmentering forenkler netværksstyring ved at opdele netværket i mindre og mere håndterbare segmenter.
IT-teams kan fokusere på hvert segment individuelt, hvilket gør det nemmere at overvåge, fejlfinde og implementere ændringer eller opdateringer.
Isolering af netværksressourcer
Organisationer kan isolere specifikke netværksressourcer baseret på deres funktion eller sikkerhedskrav.
For eksempel kan interne systemer adskilles fra offentlige systemer, hvilket skaber et ekstra beskyttelseslag. Denne isolation hjælper med at forhindre uautoriseret adgang til kritiske ressourcer og reducerer muligheden for, at interne trusler påvirker hele netværket.
Teknikker til at implementere netværkssegmentering
Her er nogle teknikker, der almindeligvis bruges til at implementere netværkssegmentering:
#1. VLAN’er (Virtual Local Area Networks)
VLAN’er opdeler et enkelt fysisk netværk i flere logiske netværk. Enheder inden for samme VLAN kan kommunikere med hinanden – mens kommunikation mellem VLAN’er styres gennem routere eller lag 3-switche. VLAN’er er typisk baseret på faktorer som afdeling, funktion eller sikkerhedskrav.
Billedkilde – fomsn
#2. Undernet
Undernetværk involverer opdeling af et netværk i mindre undernetværk eller undernet. Hvert undernet har sit eget udvalg af IP-adresser og kan behandles som et separat segment. Routere eller lag 3-switches bruges til at forbinde og kontrollere trafik mellem undernet.
Og her er en detaljeret artikel om, hvordan VLAN og undernet fungerer. Besøg gerne denne side.
#3. Adgangskontrollister (ACL’er)
ACL’er er sæt regler, der definerer, hvilken netværkstrafik der er tilladt eller nægtet baseret på forskellige kriterier, såsom kilde- og destinations-IP-adresser eller -protokoller. Du kan styre kommunikationen mellem forskellige segmenter og begrænse adgangen til specifikke ressourcer ved at konfigurere ACL.
#4. Firewalls
Firewalls fungerer som sikkerhedsgateways mellem forskellige netværkssegmenter. De inspicerer indgående og udgående netværkstrafik baseret på foruddefinerede regler og politikker.
#5. Software-Defined Networking (SDN)
SDN er en tilgang, der adskiller kontrolplanet fra dataplanet. Det giver mulighed for centraliseret kontrol og styring af netværksressourcer gennem software. SDN muliggør dynamisk og fleksibel segmentering ved at programmere definere og kontrollere netværksflows.
#6. Zero Trust Networking
Det er en sikkerhedsramme, der ikke forudsætter nogen iboende tillid mellem netværkssegmenter eller enheder. Det kræver godkendelse, autorisation og kontinuerlig overvågning af al netværkstrafik – uanset netværkssegmentet. Zero Trust Networking sikrer, at adgang til ressourcer gives på et behov for at vide, hvilket reducerer risikoen for uautoriseret adgang.
#7. Netværksvirtualisering
Virtualiseringsteknologier, såsom virtuelle switche og netværksoverlays – skaber virtuelle netværk oven på den fysiske netværksinfrastruktur. Dette muliggør oprettelse af isolerede segmenter, der kan administreres dynamisk. Det forenkler segmenteringsprocessen og forbedrer skalerbarheden.
Det er vigtigt at overveje faktorer såsom organisationens specifikke krav, netværkstopologi og det nødvendige sikkerhedsniveau for hvert segment.
De valgte teknikker bør stemme overens med sikkerhedspolitikkerne og kompleksiteten af netværksinfrastrukturen.
Bedste praksis for netværkssegmentering
Planlæg og definer segmenteringsstrategi
Det første skridt er at klart definere dine mål og målsætninger. Bestem, hvilke aktiver eller ressourcer der skal beskyttes, og det nødvendige adgangsniveau for hvert segment.
At have en klar forståelse af dine segmenteringsmål vil guide din implementeringsstrategi.
Identificer kritiske aktiver
Identificer de vigtige aktiver i dit netværk, der kræver det højeste niveau af beskyttelse. Disse kan omfatte følsomme data, intellektuel ejendomsret eller kritisk infrastruktur. Prioriter segmenteringen af disse aktiver og allokér passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre deres beskyttelse.
Brug en lagdelt tilgang
Implementer flere lag af segmentering for at øge sikkerheden. Dette kan involvere at bruge en kombination af VLAN’er, undernet, IDS/IPS, firewalls og adgangskontrollister (ACL’er) for at skabe stærk beskyttelse.
Hvert lag tilføjer en ekstra barriere og forbedrer netværkets overordnede sikkerhed.
Anvend princippet om mindst privilegium
Giv kun adgangstilladelser til enheder, der specifikt kræver dem til deres jobfunktioner. Begræns adgangen til følsomme segmenter og ressourcer for at minimere risikoen for uautoriseret adgang og potentiel lateral bevægelse inden for netværket.
Implementer stærk adgangskontrol
Brug adgangskontrol til at regulere trafikken mellem forskellige netværkssegmenter. Dette kan omfatte implementering af firewall-regler, adgangskontrollister (ACL’er) eller VPN-tunneler.
Anvend princippet om “default deny”, hvor al trafik mellem segmenter er blokeret som standard og kun tillader nødvendig trafik baseret på foruddefinerede regler.
Overvåg og opdater regelmæssigt
Overvåg løbende dine netværkssegmenter for enhver uautoriseret adgangsforsøg eller mistænkelig aktivitet. Implementer netværksovervågningsværktøjer til hurtigt at opdage og reagere på potentielle sikkerhedshændelser.
Hold netværksinfrastruktur og sikkerhedssystemer opdateret med de nyeste patches for at løse kendte sårbarheder.
Gennemgå og opdater regelmæssigt segmenteringspolitikker
Udfør regelmæssige gennemgange af dine segmenteringspolitikker og konfigurationer for at sikre, at de stemmer overens med din organisations skiftende sikkerhedskrav. Opdater politikker efter behov, og udfør periodiske revisioner for at verificere, at segmentering er implementeret korrekt.
Uddanne medarbejdere i segmentering
Tilbyder trænings- og oplysningsprogrammer for medarbejderne for at forstå vigtigheden af netværkssegmentering og deres rolle i at opretholde et sikkert netværksmiljø.
Lær dem om sikkerhedspraksis såsom at undgå uautoriserede forbindelser mellem segmenter og rapportering af mistænkelige aktiviteter.
Brug Cases
Netværkssegmentering har flere use cases på tværs af forskellige brancher. Her er nogle almindelige eksempler på, hvordan det anvendes.
Sundhedspleje
Hospitaler implementerer ofte dette netværkssegmenteringskoncept for at beskytte patientdata, elektroniske sundhedsjournaler, apotekssystemer og administrative netværk for at sikre overholdelse af sundhedsregler og beskytte patientens privatliv.
Finansielle tjenesteydelser
Banker og finansielle institutioner bruger netværkssegmentering til at isolere kundetransaktionsdata og pengeautomater, hvilket minimerer risikoen for databrud og økonomisk bedrageri.
Industrielle kontrolsystemer (ICS)
I industrier som energi er netværkssegmentering vigtig for at sikre operationelle teknologiske (OT) netværk. Ved at adskille OT-systemer fra virksomhedsnetværk kan organisationer forhindre uautoriseret adgang og beskytte kritisk infrastruktur.
Gæstenetværk
Organisationer, der tilbyder gæste-Wi-Fi-adgang, anvender ofte netværkssegmentering for at adskille gæstetrafik fra interne ressourcer. De kan opretholde sikkerheden og privatlivets fred for deres interne systemer, mens de stadig tilbyder bekvem internetadgang til besøgende.
Konklusion ✍️
Jeg håber, du fandt denne artikel nyttig til at lære netværkssegmentering og hvordan man implementerer det. Du kan også være interesseret i at lære om de bedste NetFlow-analyzere til dit netværk.