Den fulde form for GNSS er Global Navigation Satellite System, som betegner ethvert satellitnavigationssystem, der bruges til at bestemme en lokalitet med global dækning. GNSS transmitterer navigationsdata i form af signaler med flere frekvenser, hvilket gør det muligt for satellitten at bestemme den geologiske placering af signalet. Disse satellitter kan prale af høj nøjagtighed og bruges til at bestemme den aktuelle placering ved at bestemme signalets koordinater. Disse satellitter sender signaler til stedet og modtager navigationsdata tilbage fra kilden. Desuden beregner den den tid, det tager for signalet at rejse frem og tilbage, hvilket gør det muligt for satellitten at bestemme placeringen af den person, der sender signalet. Den største brug af GNSS er GPS, som hjælper enhver med at bruge disse satellitter og bestemme deres placering, hvilket yderligere hjælper dem med at rejse gennem forskellige byer og veje. Nogle andre store anvendelser af GNSS er i forskning og undersøgelser. Lad os udforske yderligere og lære mere om, hvordan GNSS fungerer, og lære interessante fordele ved GNSS. I denne artikel vil du også lære, hvad der er GNSS-enheder og GNSS WIFI.
Indholdsfortegnelse
Hvordan virker GNSS?
Fortsæt med at læse videre for at finde trinene, der forklarer, hvordan GNSS virker, og hvad der er GNSS WIFI i detaljer med nyttige illustrationer for bedre forståelse.
Hvad er GNSS-enheder?
GNSS refererer til Global Navigation Satellite System, en konstellation af satellitter, der transmitterer signaler for at bestemme den geologiske placering af enhver enhed eller person hvor som helst på planeten. Det gør den ved at sende signaler med flere frekvenser til modtagerens placering, hvor enheden sender disse signaler tilbage, som derefter beregnes til at bestemme modtagerens placering med høj nøjagtighed. GNSS-enheder bruges i vid udstrækning til GPS for at hjælpe folk med at rejse og bestemme deres placering. Det spiller også en enorm rolle på andre nøgleområder som luftfart, rumstationer, telekommunikation, retshåndhævelse og beredskabstjenester.
Er GNSS en sensor?
Ja. GNSS refererer til Global Navigation Satellite System, som bruger satellitter, der kredser om jorden, til at bestemme positionen af signaler modtaget fra planeten. GNSS er en gruppe af satellitter, der kredser om planeten og sender signaler, som modtages af sensorer, der findes i forskellige enheder, der gør brug af GNSS-tjenesterne. GNSS-sensorer er nu inkluderet i forskellige enheder, da de leverer lokationsdetektionstjenester og hjælper med at spore og registrere bevægelser.
Hvad er de 3 segmenter af GNSS?
GNSS’en har 3 grundlæggende segmenter, som alle henvender sig til en separat use case, da disse segmenter hjælper med korrekt og fuldstændig brug af GNSS’ens evner. Disse 3 segmenter er:
-
Rumsegmentet: Rumsegmentet er en konstellation af 24 operationssatellitter, der kun transmitterer envejssignaler, som hjælper med at bestemme position og tid.
-
Kontrolsegment: Kontrolsegmentet er det segment, der er ansvarligt for korrekt brug af satellitten, da dette segment er i direkte kontakt med adskillige monitorer og kontrolstationer etableret over hele verden, som kontinuerligt studerer satellittens position og giver en lejlighedsvis og nødvendig kommando for at holde satellitter på plads. Det holder også styr på navigationsdataene og hjælper med at vedligeholde satellitten, så den fungerer korrekt.
-
Brugersegment: Det tredje segment er brugersegmentet, som er ansvarligt for den mest udbredte GNSS-tjeneste: GPS’en, der gør det muligt for brugeren at bestemme placeringen ved at sende signaler til satellitter.
Hvordan virker GNSS?
Er du forvirret over, hvordan GNSS virker? Global Navigation Satellite System (GNSS) er en gruppe satellitter, der bevæger sig rundt om Jorden i faste baner og transmitterer signaler med forskellige frekvenser for at indsamle positions- og tidsdata.
Funktionen af GNSS er baseret på de signaler, der sendes og modtages. Disse satellitter sender signaler med flere frekvenser, da brug af flere frekvenser har vist sig i høj grad at øge nøjagtigheden og pålideligheden af resultaterne. Derefter modtages disse signaler af GNSS-sensoren placeret inde i en enhed eller af en modtager, som ved modtagelse af disse signaler sender et signal tilbage til GNSS-satellitten i rummet. Disse signaler beregnes derefter for at bestemme dataene vedrørende positioneringen og timingen af modtageren.
Resultaterne af GNSS er steget eksponentielt i løbet af de sidste par år, da forbedringer i teknologi og signalstyrker har hjulpet til bedre beregning af modtagne data.
Hvilken frekvens er GNSS?
GNSS sender signaler med flere frekvenser for at bestemme brugerens placering. Det er gjort, fordi brugen af flere frekvenser i forhold til én har vist sig at øge nøjagtigheden og pålideligheden af resultaterne eksponentielt. GNSS bruger signallængder af forskellige frekvenser til forskellige formål.
For eksempel GPS-frekvenser for:
-
L1-signalet er omkring 1575,42 MHz
-
L5-signalet er omkring 1176,45 MHz
Tilsvarende for GLONASS-systemet:
-
Signal L1 er omkring 1598,0625 til 1609,3125 MHz
-
L3 OC-signalet er omkring 1202,025 MHz
Nu ved du, hvordan GNSS virker. Fortsæt med at læse videre for at lære, hvad der er GNSS WIFI.
Hvor GNSS er meget udbredt?
GNSS var oprindeligt beregnet til militær brug. Men senere fremskridt inden for teknologi og økonomisk overførsel af signaler fra enheder til satellitter, GNSS-tjenesterne blev rullet over til hele verden og er nu blevet en integreret del af vores daglige liv. Mange personlige, forskningsmæssige og offentlige aktiviteter er baseret på dette system, da det muliggør nøjagtige og pålidelige data vedrørende position og tid. Det er meget brugt i tjenester som GPS, telekommunikation, retshåndhævelse, geologiske undersøgelser, minedrift og nødberedskab GNSS tillader overførsel af data til og fra de mest fjerntliggende områder, hvilket hjælper meget med talrige forskning.
Foto af Mario Caruso på Unsplash
Hvem kontrollerer GNSS?
GNSS-tjenester lanceres og vedligeholdes af forskellige organisationer over hele verden, som drives af regeringen i de respekterede nationer. IRNSS er en indisk organisation, der ejer lokal GNSS, der hjælper med korrekt kortlægning af landet; den dækker det indiske land og omkring 1500 km rundt om de indiske grænser.
Andre store organisationer, der driver GNSS, er Galileo i Europa, USA’s NAVSTAR Global Positioning System (GPS) og Kinas BeiDou Navigation Satellite System.
Hvorfor er GNSS vigtigt?
Som vi er nået hertil, skal du være opmærksom på, hvordan GNSS fungerer, men kender du dets betydning? GNSS hjælper med at få information ved at aktivere realtidssporing, timing, navigation og andre aspekter af maskine-til-maskine-kommunikation, som er grundlaget for IoT-enhedsstyring. Yderligere er vigtigheden af GNSS:
-
Genkendelse af et objekts placering: GNSS ville ikke være i stand til at levere nogen funktionalitet til IoT, hvis det ikke kunne lokalisere enheder, da enheden får en forbindelse med tre eller flere synlige satellitter for at bestemme dens præcise placering ved hjælp af trilateration.
-
Identifikation af den bedste hastighed: Fordi GNSS-systemer konstant udsender satellitsignaler, mens de kredser om planeten, kan GNSS-aktiverede enheder opretholde en konstant registrering af deres hastighed.
-
Sikring af IoT-ydeevnepræcision: Trilateration ville have været umulig at gøre uden de stærke atomure, der bruges i GNSS-systemer.
Foto af Sylwia Bartyzel på Unsplash
Hvad er fordelene ved GNSS?
GNSS er en konstellation af satellitter, der transmitterer signaler for at bestemme brugerens positionering og timing. Brugen af GNSS har været konstant stigende i løbet af de seneste år, da det med teknologiske fremskridt har vist sig at være mere og mere nyttigt i forskellige områder af daglig brug. Fordelene ved GNSS kan angives som:
-
Bedre nøjagtighed: GNSS bruger signaler med forskellige frekvenser til at spore positionen af forskellige objekter og levere meget nøjagtige resultater med den mindste mængde af afvigelse. GNSS-signalerne påvirkes ikke af de magnetiske bølger eller nogen anden modstand i mellem, hvilket tillader systemet at levere nøjagtighed konsekvent.
-
Hastighed: GNSS leverer ikke kun nøjagtige resultater, men også med en høj hastighed, da den bruger signaler og yderst kompetente databehandlinger til at beregne resultaterne. Dette gør GNSS til en af de mest effektive og hurtige måder at indhente data på. Tidligere var dette en meget kedelig opgave, der gjorde processen med forskning og undersøgelse meget langsom, men med inklusion af GNSS kræver sådanne opgaver langt mindre tid.
-
Omkostningseffektiv: Moderne teknologi har gjort brugen af GNSS-systemet yderst omkostningseffektiv. Da hele processen er automatiseret, bliver det langt billigere end at bruge nogen anden metode til at få information om positionering og timing i tre dimensioner med meget høj nøjagtighed.
Læs denne artikel fra starten for at lære, hvordan GNSS fungerer.
Hvilken GNSS er mest nøjagtig i dag?
Nøjagtigheden af GNSS er steget betydeligt med fremskridt inden for teknologi gennem årene; mange lande har lanceret deres GNSS, som har vist stor nøjagtighed og pålidelighed.
Det europæiske GNSS, kendt som Galileo, har vist sig at være et af de mest nøjagtige og pålidelige systemer. En anden GNSS ved navn GLONASS er et russisk satellitsystem, der har vist den højeste nøjagtighed i højereliggende bjergområder.
Men stadig har Galileo en tendens til at være en brøkdel mere pålidelig, hvilket gør den til den mest nøjagtige GNSS på vores planet. Galileo bruger 24 satellitter i 6 orbitale fly, der sender, modtager og behandler signaler for at give resultaterne med mindst mulig variation fra det faktiske resultat.
Foto af Kenrick Baksh på Unsplash
Hvad er GNSS WIFI?
GNSS WIFI har gjort det meget bekvemt at finde pålidelige data trådløst. Disse revolutionerende antenner kombinerer GNSS og dual-band Wi-Fi i en enkelt holdbar pakke til intelligent transport, industriel IoT og DSRC-applikationer. Dette er GNSS WIFI.
***
Vi håber, at du lærte om, hvordan GNSS fungerer, og hvad er GNSS WIFI. Du er velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål og forslag via kommentarfeltet nedenfor. Fortæl os også, hvad du vil lære om næste gang.