Hvad er sårbarhedshåndtering, og hvorfor er det vigtigt?

Sårbarhedsstyring er en effektiv måde at forbedre din organisations overordnede sikkerhedsposition.

Med de voksende cybersikkerhedsproblemer verden over er det blevet vigtigt at implementere robuste strategier og systemer for at sikre dine systemer, netværk og data fra angribere.

Det er også afgørende for dig at øge sikkerhedsbevidstheden og give ordentlig træning til dine medarbejdere, så de kan imødegå angreb eller forhindre dem proaktivt.

I denne artikel vil jeg diskutere, hvad sårbarhedshåndtering er, dens betydning, de involverede trin og andre detaljer.

Bliv hængende!

Hvad er sårbarhedshåndtering?

Sårbarhedsstyring er et omfattende cybersikkerhedsprogram, der involverer opdagelse, prioritering, evaluering og adressering af “sårbarheder” eller sikkerhedssvagheder i en organisations systemer, enheder, applikationer og netværk for at holde dem sikre mod databrud og cyberangreb.

En sårbarhed kan være svagheder som:

• Upatchet og forældet software
• Fejlkonfigurationer af operativsystemet
• Sikkerhedsfejlkonfigurationer
• Ødelagt eller manglende godkendelse
• Dårlig eller manglende datakryptering
• Menneskelige fejl
• Risikofyldte tredjepartsværktøjer

Sårbarhedshåndtering er en kontinuerlig og proaktiv proces for at lette sikkerheden døgnet rundt. Det involverer også overvågning af dine aktiver og enheder løbende for at identificere problemer og løse dem hurtigt.

Processen sigter mod at forbedre din organisations sikkerhedsposition og reducere angrebsoverfladen og overordnede risici ved at finde og eliminere sikkerhedssvagheder. Det giver dig også mulighed for at holde dig opdateret med nye sikkerhedstrusler og beskytte dine aktiver mod dem.

I dag er sårbarhedshåndteringsprocessen blevet lettere med introduktionen af ​​forskellige softwareløsninger og værktøjer til at udføre detektion, vurdering og løsning på et enkelt sted. Disse systemer kan automatisere forskellige trin i processen for at spare dig tid og kræfter, som du kan afsætte til at udforme strategier til at forbedre din sikkerhedsstilling.

Vigtigheden af ​​sårbarhedsstyring

Adskillige enheder, systemer, applikationer, netværk og apparater bruges i en organisation. Disse kan have mange sikkerhedssårbarheder, der kan blive større med tiden og konvertere til en sikkerhedstrussel.

Der er mange tilfælde af uagtsomhed i sikkerhedsopdateringer, fejlkonfigurationer, adgangsstyring, patching, afhjælpning osv. Sårbarheder som disse kan øge sikkerhedsrisici, da angribere kan finde og udnytte dem til at udføre et fuldstændigt angreb.

Som følge heraf kan en organisation miste kritiske data, og deres systemer, apps og enheder kan blive kompromitteret. Dette kan give mange udfordringer i forhold til økonomi, juridiske og kunderelationer.

Dette er, hvad sårbarhedshåndtering indebærer, hvilket giver dig mulighed for at tage en kontinuerlig proaktiv sikkerhedstilgang og finde og løse sårbarheder hurtigt for at undgå uheld.

Her er nogle af fordelene ved sårbarhedshåndtering for din organisation.

Forbedret synlighed

Med sårbarhedsstyring kan du få bedre synlighed i alle dine systemer, enheder, netværk, applikationer og data sammen med de sårbarheder, der er forbundet med dem.

Ved at bruge denne indsigt kan du oprette et omfattende system til rapportering og sporing af disse sårbarheder. På denne måde kan du lave bedre planer med dit team for at afhjælpe disse sårbarheder og holde dine aktiver sikre.

Hurtigere trusselsreaktion

Som forklaret ovenfor giver sårbarhedshåndtering dig bedre indsigt i sårbarhederne i dine systemer og netværk. Så ved at identificere sårbarheder kan du vurdere og adressere dem proaktivt.

Da det er en kontinuerlig proces, kan du blive ved med at overvåge sårbarheder og rette dem, så snart de dukker op. Og selvom der opstår et angreb, bliver det nemmere for dig at reagere hurtigere på dem i modsætning til scenariet, når du ikke har et program til håndtering af sårbarheder.

Mødeoverholdelse

Reguleringsorganer som HIPAA, GDPR, PCI DSS osv. har strenge databeskyttelseslove for organisationer. Og hvis en organisation ikke opfylder disse standarder og krav, kan den blive straffet.

Sårbarhedshåndtering kan, når den udføres effektivt, hjælpe dig med at opretholde overholdelse af lovgivningen. Dette vil gøre dig i stand til at vurdere og identificere dine sårbarheder og lappe dem. Du skal også opdatere softwaren til tiden, administrere beholdningen korrekt, aktivere korrekte konfigurationer osv.

Forbedret sikkerhedsstilling

En korrekt sårbarhedshåndteringsproces kan hæve den overordnede sikkerhedsposition i din organisation, inklusive alle aktiver og netværk. Kontinuerlig overvågning vil sikre, at ingen sårbarhed bliver uopdaget, og hurtigt klassificere og rette problemer, før enhver angriber kan udnytte dem.

Omkostningseffektiv

Sårbarhedshåndtering kan vise sig at være omkostningseffektiv. Skaden et cyberangreb kan gøre er meget større end at implementere en sårbarhedshåndteringsproces i en organisation, selvom du bruger dedikerede værktøjer.

Virksomheder har tabt millioner på angreb, og reparationsprocessen er også enormt pengekrævende.

Så i stedet for at gennemgå alt det, kan du implementere en proaktiv sårbarhedsstyring. Det vil hjælpe dig med at prioritere højrisikosårbarheder først for at eliminere udnyttelse.

Opretholdt tillid

At forbedre sikkerheden er ikke kun godt for din organisation, men også for dine partnere og kunder. Ved at implementere sårbarhedsstyring og sikkerhedsdata og -systemer gør du dig selv mere pålidelig og troværdig før dine kunder og partnere.

Bortset fra ovenstående tilbyder sårbarhedshåndtering flere fordele:

• Det kan reducere manuelle arbejdsgange og automatisere overvågnings-, udbedrings- og advarselsprocessen
• Organisationer kan opleve øget driftseffektivitet.
• Det kan holde dine teams på linje med din organisations mål for sikkerhed

Sårbarhedshåndterings livscyklus

Sårbarhedshåndtering involverer visse trin eller faser, der udgør sårbarhedshåndteringens livscyklus, fra det øjeblik de opdages til deres løsning og løbende overvågning.

#1. Opdagelse

I første fase skal du oprette en komplet liste over alle aktiver i din organisation. Det kan være dine systemer, enheder, udstyr, netværk, applikationer, filer, operativsystemer, hardware og meget mere.

Disse komponenter kan have visse sårbarheder i sig, såsom softwareopdateringer, konfigurationsfejl, fejl, fejl osv., som cyberangribere ønsker at udnytte. Derudover har disse forretnings- og kundedata, som angribere kan få adgang til og forårsage skade på dig.

Så udover at opdage dine aktiver skal du også identificere sårbarheder i dem. Du kan bruge sårbarhedsscannere til dette formål. Du kan også udføre en revision for at få en komplet rapport om aktiver og sårbarheder.

#2. Klassificering og prioritering

Når du har opdaget aktiverne og sårbarhederne, skal du gruppere dem ud fra deres kritikalitet og værdi i forretningsdriften. På denne måde kan du prioritere de grupper, der kræver øjeblikkelig handling, så du kan løse dem først, før de baner vejen for et sikkerhedsbrud. At prioritere aktiverne er også praktisk, når man allokerer ressourcer til hver enkelt af dem.

#3. Vurdering

I denne fase skal du vurdere de risikoprofiler, der er knyttet til hvert aktiv. Til dette bruger mange organisationer Common Vulnerability Scoring System (CVSS). Denne åbne og gratis standard kan hjælpe dig med at evaluere og forstå karakteristika og alvoren af ​​hver softwaresårbarhed.

Ifølge CVSS varierer basisscore fra 0 til 10. National Vulnerability Database (NVD) tildeler sværhedsgraden til CVSS-score. Derudover indeholder NVD data hentet af it-medarbejdere og automatiserede løsninger til sårbarhedshåndtering.

Her er, hvordan CVSS-resultater gives:

• 0 – Ingen
• 0,1-3,9 – Lav
• 4,0-6,9 – Medium
• 7,0-8,9 – Høj
• 9,0-10,0 – Kritisk

Så når du vurderer sårbarhederne, skal du overveje klassificeringen af ​​aktiver, eksponering for sikkerhedsrisici og kritikalitet. Dette vil også hjælpe dig med at finde ud af, hvilke aktiver du skal rette først.

#4. Indberetning

Nu hvor du har vurderet hver sårbarhed og aktiv i din organisation, skal du dokumentere dem og rapportere dem til beslutningstagerne. Du kan fremhæve risikoniveauet for hvert aktiv afhængigt af den vurdering, du har gennemført.

Du kan også indsende aktivitetsrapporter hver uge, to gange om måneden eller hver måned. Dette vil hjælpe dig med at holde dig opdateret med hver sårbarhed og sikre, at intet efterlades udokumenteret.

Derudover skal du fremlægge din strategi for at afhjælpe de kendte sårbarheder. Det vil give en idé til dit team om, hvordan man fortsætter med løsningen og fremskynder processen.

#5. Udbedring

I denne fase skal du og dit team have fuldstændige detaljer om aktiver og sårbarheder sammen med prioritetsniveauerne for hvert aktiv.

På nuværende tidspunkt skal dit team nå frem til en konklusion om, hvordan de skal håndtere hver sårbarhed, og hvilke værktøjer og teknikker der skal bruges. Hvert teammedlem skal klart forstå deres roller og ansvar. Dette omfatter ikke kun cybersikkerhedsteamene, men også IT, drift, PR, økonomi, jura osv. Du skal også få buy-in fra interessenter og kunder,

Når alt er indstillet, skal du begynde at rette de sårbarheder, der er mest kritiske for din organisation. Selvom du kan gøre det manuelt, kan brug af værktøjer automatisere og accelerere hele processen og spare dig for masser af tid, kræfter og ressourcer.

#6. Revurdering

Når du har løst alle kendte sårbarheder i dine systemer, enheder, netværk og applikationer, er det tid til at revurdere dem. Du skal foretage revisioner for at revurdere og sikre, at alle sårbarheder er elimineret.

Dette giver dig mulighed for at opdage resterende problemer, hvis nogen, og fjerne dem. Du skal også blive ved med at følge op med dit team for at kende status for sårbarheder og aktiver.

#7. Overvågning og forbedring

Sårbarhedshåndteringscyklussen slutter ikke med, at du retter de kendte sårbarheder i dit system. I stedet er det en kontinuerlig proces, der kræver, at du løbende overvåger dit netværk og dine systemer for at opdage sårbarheder og rette dem, før en hacker udnytter dem.

På denne måde fortsætter cyklussen af ​​sårbarhedshåndtering. Du skal fortsætte med at opdage, prioritere, vurdere, løse, revurdere og overvåge sårbarheder for at sikre dit netværk, data og systemer og forbedre din overordnede sikkerhedsposition.

Derudover skal du også holde dig selv og dit team opdateret med de seneste trusler og risici for at bekæmpe dem proaktivt, hvis de dukker op.

Sårbarhedsstyring vs. penetrationstest

Mange forveksler sårbarhedshåndtering eller vurdering med penetrationstest. Årsagen kan være mange ting, som begge er sikkerhedsrelaterede teknikker, hvor målet er at sikre en organisations data, systemer og brugere mod cyberangreb.

Penetrationstest er dog forskellig fra sårbarhedsstyring på mange måder. Lad os forstå hvordan.

Penetrationstest er en type softwaretest, der replikerer aktiviteter eller handlinger fra interne eller eksterne cyberangribere, der har til hensigt at bryde en organisations netværk og sikkerhedsforanstaltninger og få adgang til kritiske data eller hindre operationer.

Denne test udføres af en penetrationstester eller etisk hacker ved hjælp af avancerede teknikker og værktøjer.

Derimod er sårbarhedshåndtering ikke en enkelt proces, men en kontinuerlig proces, der involverer at identificere sårbarheder og prioritere, vurdere og løse dem, sammen med rapportering og overvågning af dem løbende.

Det sigter mod at fjerne hver sårbarhed fra en organisations systemer, enheder, applikationer osv., så ingen angribere kan udnytte dem og gøre dem til et cyberangreb.

SårbarhedsstyringPenetrationstest Det involverer at identificere alle aktiver og sårbarheder i systemer. Det involverer at bestemme omfanget af et cyberangreb. Det vurderer risikoniveauet forbundet med hver sårbarhed for organisationen. Det tester indsamlingen af ​​følsomme data. Det har til formål at fjerne alle sårbarheder fra systemer og enheder. Det har til formål at rydde op i et givet system og dokumentere det i en rapport. Du kan revidere og analysere alle systemer og sårbarheder for at forstå din angrebsoverflade. Du udfører penetration på en given softwareløsning eller et givet system for at forstå risiciene .Det er en kontinuerlig proces. Det er ikke en kontinuerlig proces, men udføres, når du vil vide, hvordan et system ville reagere på en cybertrussel.

Udfordringer i sårbarhedshåndtering

Mens de implementerer sårbarhedsstyring, står mange organisationer over for visse udfordringer. Disse er:

• Begrænsede ressourcer og tid: Organisationer har begrænsede ressourcer og tid til sårbarhedshåndtering. Medarbejderne er ikke til rådighed hele tiden til at spore ændringer, rapportere og afhjælpe problemer. Men angriberne hviler ikke selv på helligdage eller weekender. Angreb kan således ske når som helst, hvis sårbarhederne ikke bliver behandlet i tide.
• Forkert prioritering: Nogle gange prioriterer beslutningstagere sårbarheder, der skal rettes på baggrund af visse skævheder, der kan forplumre deres beslutninger. Og hvis en kritisk sårbarhed efterlades uadresseret, kan den hurtigt blive til et cyberbrud.
• Brug af risikable tredjepartsværktøjer: Mange organisationer har lidt enormt ved at bruge risikable tredjepartsværktøjer til patching. Det øger ikke kun angrebsfladen, men gør også arbejdsgangen ineffektiv.
• Manuel proces: Mange organisationer foretrækker stadig at spore og løse sårbarheder manuelt. Dette kan danne grundlag for fejl og ineffektivitet og øge risici. Også, hvis der er for mange sikkerhedssvagheder til at blive sporet og løst, kan processen blive ineffektiv, og angriberne kan udnytte disse sårbarheder, før du løser dem.

Derfor er det en fordel at bruge sikrere sårbarhedsstyringsværktøjer til at automatisere disse processer.

Sårbarhedshåndteringsløsninger er værktøjer, der kan automatisere forskellige dele af sårbarhedshåndteringens livscyklus. Der er værktøjer til overvågning, opdagelse og eliminering af sårbarheder, sammen med rapportering, alarmering og mere.

Nogle værktøjer du kan overveje er:

Ved at bruge dem kan du spare en masse ressourcer, tid og kræfter, mens du får nøjagtig synlighed og afhjælpning på et enkelt sted.

Bedste praksis for implementering af sårbarhedsstyring

Her er nogle af de bedste fremgangsmåder, du kan overveje, når du implementerer sårbarhedsstyring i din organisation.

• Udfør grundig scanning: For at eliminere alle kritiske sårbarheder i hele dit netværk skal du grundigt scanne hvert slutpunkt, enhed, system, service og applikation. Til dette kan du først identificere alle aktiverne og derefter finde sårbarheder i hver af dem.
• Kontinuerlig overvågning: Gør det muligt for et system at udføre kontinuerlig overvågning og scanning af dine aktiver, så problemer kan registreres, så snart de dukker op. Du kan også bruge nogle værktøjer til at planlægge og scanne dine systemer hver uge eller måned for at holde dig opdateret med sårbarheder.
• Prioriter ordentligt og sørg for ansvarlighed: Prioriter dine sårbarheder og aktiver korrekt uden nogen fordomme. Du skal også udpege ejere til dine kritiske aktiver, så de kan tage ansvar for at holde aktiverne i den bedste stand og regelmæssigt lappe dem.
• Dokumenter ordentligt: ​​Dokumentation og rapportering bliver ofte overset af mange. Så dokumentér alle sårbarheder med deres tilknyttede aktiver, tidslinje og resultater. Dette vil hjælpe dig med at afhjælpe lignende tilfælde hurtigt.
• Træning og bevidsthed: Træn dine medarbejdere og gør dem opmærksomme på de nyeste trends og trusler inden for cybersikkerhed. Du skal også give dem de rigtige værktøjer, så de kan blive mere produktive og proaktive til at identificere og løse sikkerhedssvagheder.

Konklusion

Jeg håber, at ovenstående oplysninger hjælper dig med at forstå sårbarhedshåndtering og lette implementeringsprocessen for at forbedre sikkerheden.

For at gøre processen mere effektiv kan du bruge løsninger til sårbarhedshåndtering til at udføre proaktiv identifikation og afhjælpning af sårbarheder i dit system og netværk.

Du kan også udforske nogle af de bedste software til håndtering af sårbarheder.