Cyberspionage er en voksende bekymring for enkeltpersoner, virksomheder og regeringer. Lær om det her for at forberede dig mod cyberspionage.
Efterhånden som informationsteknologien vokser, vokser cyberkriminalitet også. Cyberspionage er en af de mørkeste cyberforbrydelser, hvor ingen er sikret mod dårlige skuespillere.
Cyberspionage er ikke kun begrænset til organisationer. Det har også berørt individuelle internetbrugere. Så du skal forberede dig selv, ellers kan dine data finde vej til det mørke web til salg på ingen tid.
Indholdsfortegnelse
Hvad er cyberspionage?
Cyberspionage er en form for cyberkriminalitet, hvor hackere får ubemærket adgang til digitale systemer, der altid er forbundet til internettet.
Ved at bruge obskure taktikker stjæler dårlige skuespillere for det meste personlige og professionelle data, der kan hente penge i det mørke web, opnå konkurrencemæssige gevinster i forhold til forretningsrivaler eller plette politiske rivalers omdømme.
Det har mange navne som cyberspionage, cyberintelligens, cyberaflytning, cybertailing og mere. Uanset disse navne er formålet at stjæle hemmelige eller private data fra en virksomhed eller person.
Sælg derefter dataene til en rival af målet, brug dataene til at stjæle penge/rentable aktiver eller destabilisere regeringer, væbnede styrker og så videre.
Målet med sådanne cyberangreb er at forblive skjult så længe som muligt og skygge for din eller din organisations transaktioner på internettet. Når det rigtige tidspunkt kommer, eller et passende hemmeligt aktiv er blevet bemærket, så stjæl det og overfør det til cyberspionageholdets databoks.
Eksperter til afsløring, forebyggelse og forskning af cyberkriminalitet kalder normalt sådanne hackingangreb for avancerede vedvarende trusler (APT’er).
Som navnet antyder, får hackergrupper udstyret med avancerede algoritmer og elektroniske overvågningssystemer uopdaget adgang til myndigheder, virksomheder og individuelle enheder i måneder, år og årtier. Når det rigtige tidspunkt kommer, slår de til for at forårsage nogen eller alle af følgende:
- Forstyrr kommunikation og forsyningsdrift i en lokalitet eller region
- Luk forretningsdrift og produktionsenheder ned, og ødelægge det maskineri, der er i brug
- Deaktiver dine bankkonti, kreditkort, debetkort og mere for at sætte dig i økonomisk nød
- Hævert penge uopdaget fra forretnings- eller personlige konti
Forskellen mellem cyberspionage og cyberkrigsførelse
Både cyberspionage og cyberkrigsførelse er forbrydelser, der involverer mennesker via internettet og computerenheder. Men her er følgende forskelle mellem disse to:
- Cyberspionage kan målrettes mod én person, en specifik organisation, en regering eller hele landet. Tværtimod er cyberkrigsførelse altid rettet mod hele landet.
- Cyberspionage kan få motivation af personlig, forretningsmæssig eller regeringsmæssig rivalisering. På den anden side får cyberkrigsførelse altid sit brændstof fra konflikt mellem to eller flere lande.
- Cyberaflytning kan få sponsorer fra individuelt til regeringsniveau. Modsat sponsorerer en rivaliserende regering for det meste cyberkrigsførelse mod den modsatte nation.
- Cyberspionage er snigende og uopdagelig. På den anden side er cyberkrigsførelse højlydt, og dens mål er at ødelægge målnationens nytte, telekommunikation, forsvarssystemer, økonomi og mere.
Mål for cyberspionage
#1. Enkeltpersoner
Cyberspioner kan målrette mod solo internetbrugere af forskellige årsager. Den mest åbenlyse er personlig rivalisering. For eksempel har nogen hyret en hackergruppe for at skade en persons omdømme og økonomi.
Nogle gange kan udenlandske rivaliserende stater sigte mod intellektuelle fra en anden stat og suge forsknings- eller rådgivningsdokumenter fra dem for at forårsage skade.
#2. Virksomheder
Cyberspionage på det private plan er meget populært i virksomheds- og forretningsmiljøer. Forretningsrivaler hyrer hackere fra det mørke web til at stjæle fortrolige oplysninger fra andre virksomheder. I sådanne tilfælde er følgende hovedmål for cyberspionage:
- Virksomhedens interne oplysninger såsom hierarki, CEO’s e-mail osv.
- Forretningshemmeligheder, patenter, IPO-ansøgninger, forretningsaftaler, tilbudstilbud og mere
- Dokumenter, filer, multimedier og andre data om en virksomheds kundebase, priser for kunder, nye produktidéer osv.
- En virksomheds markedsintelligence-rapport købt eller udført internt er et lukrativt mål for en anden rivaliserende virksomhed
- Laboratoriecomputere og databaser, der gemmer data om forskning og udvikling
- Lønstruktur for en rivaliserende virksomhed til at stjæle sine talentfulde medarbejdere
- Opdagelse af virksomheders politiske og sociale tilhørsforhold
- Adgang til kildekoden til proprietær software udviklet af et konkurrerende firma
#3. regeringer
I stor skala er cyberspionage hovedsageligt rettet mod regeringer. I regeringer er lande som USA, Storbritannien, Israel, Iran, Rusland, Kina, Sydkorea, Nordkorea osv. de populære navne i cyberspionagespektret.
På nationalt plan er hovedmålene for cyberaflytning:
- Operationelle enheder af regeringer som ministerier, administration, retssystemet osv.
- Offentlige forsyningstjenester, såsom kraftværker, gasrørledninger, atomreaktorer, satellitstationer, vejrstationer, trafikkontrolinfrastruktur osv.
- Regeringshemmeligheder, der kunne destabilisere det
- Valgbehandling
#4. Ikke-for-profit organisationer (NGO’er)
NGO’er arbejder normalt på offentligt plan; Derfor retter cyberspionagegrupper sig ofte mod sådanne enheder for at stjæle offentlige data. Da sådanne bureauer typisk ikke investerer meget i cybersikkerhed, bliver de lettere mål for langsigtet tyveri af data.
Eksempler: Cyberspionage
SEABORGIUM
I 2022 rapporterede Microsoft, at SEABORGIUM-cyberspiongruppen efter begyndelsen af krigen mellem Rusland og Ukraine har kørt spionkampagner mod NATO-lande. Gruppen forsøgte at stjæle forsvarsefterretninger, forsvarsoperationer og mellemstatslige aktiviteter i NATO-lande for at hjælpe Rusland.
Titan regn
Fra 2003 til 2007 har kinesiske militærhackere kørt spionkampagner mod USA og den britiske regerings aktiver som udenrigsministerier, forsvarsministerier, føderale regeringsfaciliteter osv.
GhostNet Ops
GhostNet-spiongruppen fandt et brud på netværkscomputere på Dalai Lamas kontorer i 2009. De brugte denne adgang til at spionere på udenlandske ambassader, der kommunikerer med inficerede computere. Et canadisk forskerhold har rapporteret, at GhostNet har inficeret computere i 103 lande.
COVID-19 forskning
En gruppe kinesiske hackere udførte cyberspionage på flere spanske laboratorier, der arbejdede på Covid-19-vacciner. Gruppen brugte et SQL-injektionsangreb til at komme ind i laboratoriets database. Malwaren transmitterede derefter forskningsdata til gruppen gennem en tilpasset web-shell.
General Electric (GE) hændelse
Kinesiske virksomheder, nemlig Nanjing Tianyi Avi Tech Co. Ltd., Liaoning Tianyi Aviation Technology Co. Ltd., og en kinesisk person Xiaoqing Zheng er af det amerikanske justitsministerium blevet anklaget for at stjæle turbineteknologiske hemmeligheder fra General Electric, USA.
Hvordan påvirker cyberspionage databeskyttelse og sikkerhed?
På grund af dens forskelligartede og hemmelige driftstilstand er det en udfordring at indsnævre, hvordan cyberspionage fungerer. Det kan være et multimillion-dollar projekt drevet af rivaliserende virksomheder eller regeringer for at målrette en enkelt person, en lille gruppe af fagfolk eller hele regionen.
Følgende er dog den primære handlingsmåde for cyberspionage for at forårsage alvorlig skade på databeskyttelse og sikkerhed:
#1. Stealthy hacking taktik
Samtidig sigter cyberspionage på at finde et brud i målsystemet for at få uautoriseret adgang og gøre alt, hvad hackerteamet kan for at skjule sin aktivitet fra den inficerede enhed.
Selv efter at angrebet er afsluttet, vil hackerteamet fjerne sin historie ned til niveauet for bytes og databits, så datakriminalteknik ikke kan opdage angrebet.
For at opnå dette bruger cyberspionagegrupper tilpasset malware og apps, der efterligner populær software som bankportaler, grafiske design-apps, tekstbehandlingsapps osv. De bruger også nul-dages angrebsværktøjer, som antivirus-apps ikke kan opdage.
#2. Uautoriseret adgang til personlige eller forretningsmæssige identiteter
Cyberaflytning sigter altid mod lusket adgang til computersystemer og databaser. Disse digitale systemer er ofte vært for kritiske data, som nævnt nedenfor:
- Personlige identitetsdokumenter, KYC-bankdokumenter og kontoadgangskoder
- Organisationens forretningshemmeligheder, patenter, forsknings- og udviklingsrapporter, kommende produkter, virksomhedsregnskabsdata mv.
- Regeringens planer for væbnede styrker, forsyningstjenester mv.
#3. Stjæl fortrolige og værdifulde digitale aktiver
Cyberspionage stjæler også langsomt og støt data fra målcomputeren. Angribere kan bruge sådanne data til at opnå kortsigtede fordele som at stjæle penge eller lukke rivalens produktionsanlæg.
Alternativt kan der være langsigtede planer som at plette en persons omdømme i samfundet, korrumpere en virksomhed for altid eller vælte rivaliserende regeringer.
#4. Motiverede handlinger
Grundlaget for sådanne angreb er altid stærke motiver, som nævnt nedenfor:
- Konflikten mellem to individer, normalt af VIP statur
- Rivaliseringen mellem forretningsenheder
- Konflikt mellem lande
Cyberspionagegrupper bruger ovenstående taktik til at få adgang til dine personlige eller professionelle hemmeligheder. Derefter lægger de dataene til bud på det mørke web. Alternativt bruger gruppen selv dataene til at skade livsstil, økonomi, aktiver eller endda livet. Dette gælder for en enkeltperson, virksomhed eller regering.
Sådan ved du, om du er offer for cyberspionage
Det er næsten umuligt at opdage cyberspionage fra din virksomheds side, medmindre du hyrer en ekspert. Her er, hvordan du skal planlægge cyberaflytningsdetektion:
- Installer softwarebaserede sensorapps, der registrerer uregelmæssigheder i apps, som din computer bruger. Gennemgå uregelmæssighederne for at træffe informerede beslutninger.
- Opret en database med kompromisindikatorer (IOC’er), og scan dine arbejdsstationer mod sådanne indikatorer.
- Implementer en SEIM-applikation (Security Information and Event Management) på alle arbejdsstationer
- Saml trusselsintelligensrapport fra forskellige antivirusudviklere, og scan dine systemer for disse trusler.
- Lej freelance eller in-house cyberspionage dusørjægere, der ofte scanner din organisations computere for malware- og spywareinfektioner.
- Brug websteder som Have I been pwned til at scanne e-mails.
Sådan forhindres cyberspionage
Vedtag nul-tillidspolitik
Implementer en nultillidspolitik for hele organisationen, når det kommer til forretningsdata. Her skal cybersikkerhedsteamet overveje, at alle interne og eksterne enheder, der er knyttet til virksomheden, er blevet kompromitteret. Det bør være medarbejderens ansvar at bevise, at enheden ikke har nogen infektion med malware, spyware, trojan og mere.
Uddan dig selv og dine medarbejdere
Du og dit team skal gennemgå konstante træningssessioner i cybersikkerhed. IT-sektoren udvikler sig dagligt, så du skal holde dig opdateret om den aktuelle taktik for cyberaflytning.
Skab en tryghedskultur
I en virksomhed eller en offentlig organisation skal alle medarbejdere fremme en kultur af digital datasikkerhed. Medarbejdere bør ikke dele deres adgangskoder med nogen, bruge virksomhedens e-mail til personlige behov, lade computere være ulåste eller sætte sikkerhedsopdateringer på enheder på pause.
Tillad minimumadgang
Giv mindst mulig adgang til dine virksomhedsdata. Brug sofistikerede cloud-lagringsplatforme til at give øjeblikkelig adgang til nødvendige forretningsdata og tilbagekalde adgang, når arbejdet er færdigt.
Implementer Multi-Factor Authentication
På tværs af organisationen, for enhver form for system- og facilitetsadgang, skal du bruge multi-faktor-godkendelsesprotokoller. Dette hjælper med at spore ansvarlighed og kilden til sikkerhedsbruddet.
Skift adgangskoder oftest
Sørg for, at du ændrer online-kontoadgangskoder hver uge, fjorten dage eller måned. Håndhæv også en forretningspolitik, så medarbejderne også følger denne digitale sikkerhedshygiejne.
Stop phishing og spam via e-mails
Brug avancerede e-mail-sikkerhedsprotokoller som DKIM-poster til at godkende indgående e-mails. Hvis nogle indgående e-mails ikke tillader DKIM-godkendelse, skal du sandboxe disse e-mails på din e-mail-server.
Hvis du har ressourcerne, skal du kontrollere e-mails manuelt, før du omdirigerer dem til medarbejderne. Eller blot bloker e-mails, der ikke autentificerer dem via DKIM-signaturer.
Gennemgå softwarens kildekode
Før du installerer software, skal du hyre en softwareingeniør til at gennemgå kildekoden fra start til bund. Dette vil sikre, at en virksomhedsrival ikke saboterer nogen softwareleverancer for at forårsage skade på din virksomheds arbejdsstationer eller maskineri.
Stop med at bruge piratkopieret software
Piratkopieret software indeholder knækkede kildekoder, der ikke beder om nogen kodevalidering ved installation. Derfor er disse de nemmeste køretøjer til at levere malware, spyware og trojanske heste. Hold dig væk fra sådanne apps på det personlige og professionelle niveau.
Backup af databaser
Du skal sikkerhedskopiere dine virksomhedsdatabaser i flere datacentre i forskellige lande. Dette vil hjælpe dig med at gendanne forretningsdata fra en backupkilde, hvis du bliver offer for overdreven cyberspionage efterfulgt af cyberkrigsførelse.
Afslutter
Dygtige hackere eller insidere er altid derude for at skade statslige organisationer, forretningsenheder og endda enkeltpersoner gennem cyberspionage. Online dårlige skuespillere gør dette af penge grådighed eller for at vinde en forretningskonkurrence.
Hvis du ønsker at beskytte dig selv på et personligt eller organisatorisk niveau, skal du stifte bekendtskab med grundlæggende cyberspionage. Du kan også anvende ovenstående cyberspionagedetektering og forebyggelsestips for at gøre dig godt forberedt til fremtidige cybersikkerhedstrusler, især for virksomheds- eller persondatatyveri.