DevOps er et moderne koncept, der hurtigt vinder frem i softwareudviklingsområdet. Det tilskynder hele udviklingen og driften til at arbejde effektivt sammen og hurtigt producere software af høj kvalitet.
Og frigivelse af kvalitetssoftware øger hurtigt kundetilfredsheden og giver dig en konkurrencefordel på markedet.
Ifølge GitLabs globale undersøgelsefrigiver 60 % af udviklerne deres kode 2x hurtigere end før ved at bruge DevOps, mens 56 % af de adspurgte rapporterede, at de havde aktiveret automatisering fuldt ud eller for det meste.
Dette bliver større og bedre og sætter trends verden over.
Men hvordan fungerer DevOps egentlig?
Hvad gør det så overbevisende og nyttigt i softwareudvikling?
Denne artikel vil opklare alle mysterierne ved at tage dig tættere på den komplette DevOps-livscyklus, hvor du vil forstå hver fase grundigt sammen med værktøjer, du kan bruge.
Lad os begynde!
Indholdsfortegnelse
Hvad er DevOps?
DevOps er en moderne filosofi med et sæt praksisser, mennesker, værktøjer og teknologi, der kombinerer softwareudvikling og it-drift.
Udtrykket “DevOps” er taget fra to ord:
Dev = Softwareudvikling
Ops = IT-drift
DevOps
DevOps sigter mod at forkorte softwareudviklingens livscyklus og samtidig levere kontinuerlig levering af højkvalitetssoftware. Ved at anvende DevOps-metoden i softwareudvikling hjælper det med at forbedre dit produkts kvalitet, implementere dem i hurtige ekspeditionstider og udføre nemme rettelser efter feedback.
Som et resultat kan du glæde dine kunder, være på forkant med dine konkurrenter og fortsætte med at opnå større forretningsmilepæle.
Et af nøgleaspekterne ved DevOps er at bruge en række værktøjer i forskellige udviklingsstadier, fra udvikling, planlægning og test til overvågning, logning, konfiguration, frigivelse, versionering og vedligeholdelse. DevOps-værktøjer tilbyder automatisering for at spare dig tid, penge og kræfter.
Dette udtryk “DevOps” blev opfundet i 2009 af Patrick Debois, en belgisk konsulent, projektleder og agil praktiker. Han var også en af de tidligste DevOps-ledere. DevOps er en tankegang, der opstod for år tilbage og blev næret af eksperter fra flere it-baggrunde. Det voksede hovedsageligt fra:
- Enterprise Systems Management (ESM)
- Agil udvikling
I DevOps refererer “Dev” ikke kun til udviklerne, men hele teamet, der er involveret i at udvikle en softwareløsning. Det kombinerer mennesker, værktøjer og processer fra forskellige discipliner, såsom planlægning, test, QA osv. På samme måde refererer “Ops” til alle i driftsteamet – systemadministratorer, systemingeniører, sikkerhedseksperter, databaseadministratorer, driftspersonale, release ingeniører og andre.
Hvorfor vælge DevOps?
Traditionelle softwareudviklingsmetoder involverede forskellige manuelle processer, der var kedelige, tidskrævende og krævede mere indsats. Det skabte også gnidninger mellem de to hold, og de havde nogle gange problemer med at komme overens.
Selvom drifts- og udviklingsteamene kan være uenige på mange vilkår, forstår de stadig, at kundetilfredshed er målet. Kundernes krav ændrer sig dog hele tiden. De har brug for nye funktioner, funktioner og tjenester for at lette deres liv og øge bekvemmeligheden uden afbrydelser.
Denne efterspørgsel skaber et dilemma for virksomheder – om de skal levere hurtige ændringer med et ustabilt softwareproduktionsmiljø eller opretholde et forældet, men stabilt miljø. Men de er hverken produktive og vil heller ikke tilfredsstille kundernes behov eller krav.
Selvom udviklere kan stræbe efter at fremskynde softwareudviklingen, vil driftsteamet gå imod implementering af softwaren med hurtige ændringer uden nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
DevOps har en løsning til begge dele. Det samler alle involveret i softwareudvikling og drift. De arbejder ved at overholde et sæt fælles principper, såsom:
- Automatisering af manuelle, gentagne processer for at spare tid
- Samarbejde om problemløsning og deling af data til forbedring
- Overvågning af hver aktivitet
- Opstilling af prioriteter og mere
Lad os forstå, hvordan adoption af DevOps kan gavne dig.
Fremskynder softwareudvikling
Fremskynder softwareudvikling
DevOps hjælper teams med at skabe software i høj hastighed med kvalitet. Du kan bruge forskellige automatiseringsværktøjer til forskellige processer, fra planlægning og udvikling til test, implementering, overvågning og meget mere. På samme måde kan du bruge mikrotjenester til at frigive opdateringer hurtigt.
Pålidelighed og sikkerhed
DevOps sikrer, at du skaber en softwareløsning af høj kvalitet ved uden problemer at skabe infrastrukturændringer og opdateringer uden at påvirke softwarens kerne. Du kan bruge overvågningsværktøjer til at se, hvordan softwaren fungerer i realtid og teste den for sikkerhed og optimering.
Hurtigere softwareimplementering
Med DevOps kan du udvikle, teste og forbedre dine applikationer hurtigere og starte din applikation elegant ved højere hastigheder. Også ved at implementere produkter tidligt kan du modtage feedback og reagere hurtigt på behovene. Dette giver en konkurrencefordel.
Skalerbarhed
DevOps hjælper dig med at administrere og drive dine udviklingsprocesser og softwareinfrastruktur i stor skala. Det giver dig også mulighed for at strømline komplekse systemer og imødekomme ændringer effektivt med sikkerhed.
Effektivt samarbejde
Effektivt samarbejde
Med DevOps vil der ikke være nogen kløft mellem dit udviklings- og driftsteam. Det hjælper med at reducere gnidninger ved at sætte prioriteter og ansvar rigtigt. DevOps booster værdier som ansvarlighed og en følelse af ejerskab, hvilket giver teams mulighed for at dele data, deltage i problemløsning og forbedre feedback.
Kundetilfredshed
Levering af højkvalitetssoftware med DevOps, der kan løse din kundes smertepunkter, hjælper med at øge deres tilfredshed. Du kan imødekomme deres behov ved hurtigt at levere din software og implementere feedback.
Hvad er DevOps Lifecycle?
DevOps livscyklus består af forskellige automatiserede processer i et iterativt flow. Hver fase er kontinuerlig og symboliserer en uendelighedsløkke, der skildrer iteration og samarbejde gennem hele softwareudviklingens livscyklus.
DevOps livscyklus
Udviklings- og driftsteamene arbejder sammen i et DevOps-økosystem gennem softwarens livscyklus, mens de udvikler vidtrækkende færdigheder. DevOps-teams bruger også forskellige værktøjer og teknologier til at automatisere manuelle og langsomme processer for hver fase.
De forskellige faser af en DevOps-livscyklus er som følger:
1. Kontinuerlig udvikling
Kontinuerlig udvikling er den første fase i en DevOps-livscyklus. Det er afgørende, da det involverer planlægning af projektet og udvikling af koden.
I denne fase forstår DevOps-teamet projektets vision og krav og planlægger softwaren i overensstemmelse hermed. De samler alle input og diskuterer med aktionærerne. De planlægger ved at lave en liste med alle opgaverne, opdele dem i mindre opgaver til løbende udvikling.
Når projektkravene er klare, sættes planen i gang, begyndende med udviklingsteamets kodning af softwaren. Udviklerne engagerer sig i kontinuerlig kodning og ændrer den, hvis kravene ændrer sig eller optimerer den. Det hjælper dem med at fjerne fejl tidligt i stedet for at vente på testfasen og øge kompleksiteten.
Ydermere begynder udviklerne at arbejde på kildekoden efter at have valgt det eller de passende programmeringssprog, såsom JavaScript, Python, PHP, C, Java osv. De vedligeholder koden og sørger for versionskontrol.
Værktøjer til løbende udvikling:
- Til kildekodestyring (SCM) kan du bruge Git, GitLab, Mercurialog BitBucket.
- Du kan også pakke koden ind i eksekverbare filer vha Maven, Have, Gradleetc.
- Til planlægning og samarbejde kan du bruge Jira, Trello mv.
2. Kontinuerlig integration (CI)
Kontinuerlig integration (CI)
Den næste fase er kontinuerlig integration (CI) og er kernen i en DevOps-livscyklus. Din kildekode vil blive ændret mange gange på daglig eller ugentlig basis. Så kodeintegration involverer at bygge ny kode for at understøtte tilføjelsesfunktionerne og -funktionaliteterne og integrere koden i den eksisterende.
Du skal opdage fejlene tidligt i koden ved hvert trin via enhedstest, integrationstest osv. Test på dette trin vil hjælpe dig med at forstå, hvordan den opdaterede kode påvirker brugeroplevelsen. Du skal også løse problemerne og forbedre koden med flere muligheder. Derudover inkluderer denne fase kodegennemgang, kodepakning og kompilering.
Værktøjer til CI: Du kan bruge Jenkins, TeamCity, GitLab CI, CircleCIosv., for løbende integration.
3. Kontinuerlig test
Selvom du kan udføre test før kontinuerlig integration for at5 kontrollere problemerne i din kode tidligt, kræver DevOps, at du gør det i forskellige faser af DevOps-cyklussen for at sikre, at din kode er intakt uden fejl og fejl. Sådan skaber DevOps en uendelig løkke, hvor processer udføres “kontinuerligt” for at blive ved med at forbedre en softwareløsning.
Så der udføres test igen for at tjekke for fejl, fejl og andre problemer, der kan påvirke kodens funktionalitet, ydeevne, stabilitet, sikkerhed og effektivitet. Det vil sikre, at software af høj kvalitet bliver implementeret for at maksimere brugeroplevelsen.
Du kan udføre forskellige former for test for at kontrollere den overordnede softwarekvalitet indefra og ud. Det involverer funktionel og ikke-funktionel test.
- Funktionel test: Den kontrollerer softwarens funktionalitet for at sikre, at alt fungerer gnidningsløst som forventet. Det kan være enhedstest, integrationstest, sanitetstest, systemtest, interfacetest, røgtest, alfatest, betatest, regressionstest mv.
- Ikke-funktionel test: Den kontrollerer softwarens ikke-funktionelle aspekter for at forbedre softwarens effektivitet og brugeroplevelse. Det kan være præstationstest, stresstest, belastningstest, sikkerhedstest, volumentest, pålidelighedstest, kompatibilitetstest, usability test, accepttest mv.
Værktøjer til test: Der er mange softwaretestværktøjer tilgængelige til forskellige former for test. Selvom du kan lave manuel test, vil brug af automationstestværktøjer hjælpe dig med at spare tid og kræfter. Populære softwaretestværktøjer er Apache JMeter, Selen, IBM Rational Performance Tester, Junit, WebLOAD, SoapUI, Acunetixog Wapiti.
4. Kontinuerlig implementering (CD)
Kontinuerlig implementering (CD)
Efter at have testet softwaren, skal du straks løse problemerne, før der opstår flere problemer, eller der opstår et sikkerhedsbrud. Dernæst kan du igen teste softwaren og sikre, at der ikke er nogen fejl og fejl på dette stadium.
Når softwaren endelig er klar, kan du implementere den på dine produktionsservere. Kontinuerlig implementering (CD) er afgørende og den mest aktive i en DevOps-livscyklus. Det involverer konfigurationsstyring for at sikre, at kodeimplementeringen er jævn og præcis.
Dit udviklingsteam kan frigive koden omhyggeligt til serverne og planlægge opdateringer og vedligeholdelse, mens konfigurationen holdes konsistent i hele produktets livscyklus.
Til udrulning kan du også bruge metoder som containerisering til at pakke koden med hele dens afhængigheder og komponenter som rammer, biblioteker, binære filer, konfigurationsfiler osv. Dette gør det muligt for koden at køre i et isoleret miljø for at beskytte mod risici. Containeriseringsværktøjer er nyttige og sikrer konsistens gennem hele udviklings-, test- og implementeringsprocessen.
Værktøjer til CD: Du kan bruge Ansible, Marionet, Vagrant, GoCD, Koketc., til kontinuerlig udbredelse og Docker til containerisering.
5. Kontinuerlig feedback
Kontinuerlig at modtage feedback og arbejde på dem er en væsentlig komponent i DevOps. Det hjælper dig med at forstå kundeoplevelsen med dit produkt, efter det er implementeret. På denne måde kan du optimere den til fremtidige udgivelser og sørge for en bedre brugeroplevelse.
Indsamling af feedback kræver tæt koordinering mellem forskellige teams, herunder udvikling, test, implementering, support, QA, marketing og andre relaterede teams. De analyserer løbende kundeadfærd for at forbedre softwaren med hensyn til ydeevne, funktionalitet, funktioner, sikkerhed, brugervenlighed, brugervenlighed, pålidelighed, æstetik mv.
For løbende feedback kan DevOps-teamene tage kundefeedback i forskellige former:
- Indsamling af feedback gennem sociale mediekanaler som LinkedIn, Facebook, Instagram osv.
- Udførelse af undersøgelser
Værktøjer til løbende feedback: Jira Service Management, Pendo, Slapog Få feedback.
6. Kontinuerlig overvågning
Implementeringsfasen er ikke afslutningen på en DevOps-livscyklus. Som tidligere nævnt er det en kontinuerlig proces eller en uendelig løkke, hvor hver fase gentages for at forbedre softwaren.
Med kontinuerlig overvågning kan du få dybere overblik over din softwares overordnede ydeevne, funktionalitet og sundhed i realtid, fra dens infrastruktur til avancerede komponenter.
Så efter at have installeret din software, skal du overvåge den løbende for at analysere, hvordan den fungerer. Du bliver nødt til at overvåge det for problemer som systemfejl, konfigurationsproblemer, lav hukommelse og så videre. Sikkerhedsrisici udvides; overvåg derfor konstant din softwares sikkerhedsstatus og anvend metoder til at beskytte den.
I DevOps skal du regelmæssigt holde øje med din software mod disse problemer og risici. Du bør overvåge telemetri som data- og hændelseslogfiler, metadata og advarsler mod nogle foruddefinerede forhold. Ved at bruge disse oplysninger vil dit DevOps-team udtrække meningsfuld indsigt for at løse problemer hurtigere og forbedre applikationskvaliteten.
På samme måde vil driftsteamet overvåge softwarestatus og brugeraktivitet, kontrollere for usædvanlig systemadfærd, spore fejl og fejl osv. Og hvis de finder et problem eller uoverensstemmelse, informerer de teamet og arbejder sammen for at eliminere problemet og genoprette dets integritet.
Værktøjer til overvågning: Brug af værktøjer til at automatisere softwareovervågning vil spare timer, mens problemer registreres og underrettes i realtid for at træffe øjeblikkelige løsninger. Du kan bruge kontinuerlige overvågningsværktøjer som f.eks Ny relikvie, Nagios, Splunk, ELK stak, Data Hund, Prometheusog Grafana.
7. Kontinuerlig drift
Kontinuerlig drift
Ligesom overvågning skal du udføre forskellige handlinger for at sikre, at din software fungerer fint, opdateres regelmæssigt med forbedringer og flere funktioner og glæde dine brugere.
Hovedformålet med kontinuerlig drift er at automatisere udgivelsesprocessen af din software sammen med dens efterfølgende opdateringer. Årsagen er, at din software vil kræve vedligeholdelse efter en vis tid for at imødekomme kundernes krav, forbedre dens funktionalitet og funktioner og eliminere underliggende problemer, ligesom enhver anden maskine, du bruger.
Vedligeholdelse kræver dog normalt, at udviklerne tager din server offline, hvilket øger nedetiden for softwaren. Og du ved, selv en lille nedetid kan koste dig betydeligt og påvirke brugeroplevelsen.
For at bekæmpe dette problem automatiseres kontinuerlig drift ved hjælp af værktøjer og systemer til at reducere eller eliminere nedetider, samtidig med at den overordnede proces med at udvikle, teste og frigive din software i forskellige miljøer forenkles. Ved at tilbyde ensartet oppetid til dine brugere, kan du tilbyde uafbrudt service til dine kunder, som de vil elske.
Værktøjer til kontinuerlig drift: Du kan bruge containerorkestreringssystemer som f.eks Kubernetes, Dockersværmosv., til kontinuerlig drift.
Hvordan vedtager man DevOps? De 4 E’er
At adoptere DevOps betyder ikke, at du køber et selvstændigt værktøj og begynder at udvikle din software. Det er ikke et værktøj, men en teknik, metodologi eller filosofi, der skal omfavnes med ynde for at få mest muligt ud af det.
Her er, hvordan du problemfrit kan adoptere DevOps og se vækst.
1. Omfavn DevOps-kulturen
Det er vigtigt at forstå DevOps grundigt og dets værdi for din softwareudviklingsproces. DevOps-kulturen spiller en medvirkende rolle i udformningen af dens implementering og består af visse værdier, såsom:
- Væksttankegang: DevOps sigter mod vækst for hele teamet og hvert medlem. Det fremmer kontinuerlig læring med regelmæssig feedback, forbedringer og samarbejde til det bedste.
- Kortere udgivelsescyklus: DevOps lægger vægt på at accelerere produktudgivelsescyklussen med kvalitet. Det resulterer også i lettere planlægning og risikostyring og lader dig tage hurtige handlinger for at tilpasse dig ændringer.
- Samarbejde: DevOps samler forskellige teams, der arbejder som ét og løser problemer. Det booster samarbejde, gensidig tillid og gennemsigtighed i teamet ved at tilbyde større synlighed i processerne, samtidig med at det er i overensstemmelse med forretningsmålene.
- Ansvarlighed: Hvert medlem er ansvarlig for deres opgave såvel som vellykket projektafslutning og levering til hurtige ekspeditionstider med kvalitet.
2. Evaluer dine krav
Vurder dine krav
DevOps-stien kan tage forskellige drejninger for forskellige teams og virksomheder i henhold til deres unikke krav.
Derfor, når du vedtager DevOps, skal du identificere dine unikke krav og mål med at skabe softwaren. Baseret på dette kan du planlægge og strategisere DevOps-faserne og foretage en hurtig overgang. Find ud af de områder, hvor implementering af DevOps virker nyttig, vælg de rigtige værktøjer og skitser kravene for at opfylde disse planer.
3. Fremhæv metrics
Måling og sporing af fremskridt er afgørende, hvis du ønsker at se forbedringer efter at have vedtaget DevOps. Til dette skal du lede efter korrekte metrics at måle, hvilket kan være:
- Softwarens gennemsnitlige indlæsningstid
- Gennemsnitlig tid til produktion (MTTP)
- Mean Time to Recovery (MTTR)
- Implementeringsfrekvens og hastighed
Ikke desto mindre overdriv det ikke; ellers kan det være forvirrende, selvom tilføjelse af nogle få kan være fordelagtigt baseret på dine behov. Det vil hjælpe dit team med at fastsætte mål for hver metrik og fortsætte med det. Del også dine vækstrater, forbedringer og udviklinger med dit team for at holde dem på samme side.
4. Brug DevOps Best Practices
DevOps bedste praksis
At adoptere DevOps kan blive en problemfri tur, hvis du bruger nogle bedste DevOps-praksis, såsom:
- Agile projektledelse: Det sigter mod samarbejde, brugerfeedback, kortere produktionscyklusser og hurtig tilpasning til skiftende behov. Det er i modsætning til traditionelle tilgange til længere produktions- og udgivelsescyklusser med faser i rækkefølge.
- Automation og DevOps Toolchain: DevOps virker ufuldstændig uden brug af værktøjer, da automatisering er hjertet i DevOps. Det sikrer hurtigere udvikling og frigivelse med høj kvalitet og sparer tid og ressourcer. DevOps-værktøjskæden består af masser af værktøjer til hver fase, fra udvikling, planlægning og test til implementering, feedback, overvågning og drift, som forklaret tidligere.
- Mikrotjenester: Denne arkitektur involverer at bygge software som et sæt af flere små tjenester, der kører deres egne processer, mens de interagerer med andre via en grænseflade eller API. Disse tjenester er bygget til at tjene et specifikt formål ved at bruge rammer, biblioteker og programmeringssprog og frigive dem separat som én tjeneste eller en gruppe. Denne afkoblede tilgang muliggør nem kontinuerlig integration og levering.
- Infrastruktur som en kode (IaC): Det hjælper dig med at konfigurere, levere og administrere din infrastruktur som netværk, forbindelser, virtuelle maskiner osv., via kode konsekvent med hastighed, i stedet for at gøre det hele manuelt. På denne måde kan dit team implementere systemressourcerne med bedre kontrol og pålidelighed med færre fejl.
- Sikkerhedspraksis: Implementering af DevOps med fuld agilitet og respons kræver, at du medtager it-sikkerhed på grund af øgede risici. Sikkerhed er integreret fra ende til ende, hvilket giver anledning til DevSecOps til at sikre softwaren og dens infrastruktur og automatisere sikkerhedsaktiviteter.
Til dette kan du bruge et integreret udviklingsmiljø (IDE) som f.eks Visual Studio eller PyCskade eller udnytte containerisering til at isolere din build og øge sikkerheden. Værktøjer til DevSecOps kan være SonarQube, Accunetix, Checkmarxetc.
Konklusion
DevOps er en moderne softwareudviklingsmetodologi, der giver organisationer mulighed for at skabe softwareprodukter af høj kvalitet med hurtige ekspeditionstider. Det inkluderer et rigt sæt af praksisser, principper og værktøjer til at opnå succesfuld softwareudvikling, forbedre kundetilfredsheden og give en konkurrencefordel.
Så hvorfor blive tilbage? Adopter DevOps og drag fordel af dets muligheder. Du kan også bruge de bedste DevOps-værktøjer i alle faser af din softwareudviklings livscyklus til at automatisere opgaver og spare tid, penge og kræfter.