Online forskning er en afgørende færdighed, uanset om du arbejder på et akademisk papir, skriver et blogindlæg eller bare prøver at lære noget nyt om dine stueplanter. Men det er ikke altid nemt, når du tager fat på et kompliceret eller niche-emne.
Organiser dine oplysninger tidligt
At organisere dine oplysninger kan hjælpe dig med at spare tid, og det kan spare dig for at glemme eller huske noget forkert, som du har lært fra din forskning. Du bør holde et link til hver webside, du besøger, fra starten til slutningen af din forskning. Det er bedst at skrive en lille smule information ned for hvert link, så du husker, hvorfor du gemte dem, og hvilken slags information, du kunne tage fra dem. Du bør også gemme alle PDF’er eller billeder relateret til din forskning, fordi du kan bruge dem som værdifulde primære kilder.
Hvis du har brug for at organisere en masse data på tværs af flere enheder, kan du overveje at bruge en note-app som f.eks Evernote, En note, eller Google Keep. De er alle gode til at holde styr på websider, PDF’er, fotos og hvad du ellers har brug for til dit store projekt.
Hvis du bare prøver at slå et kort essay ud eller lære noget om gør-det-selv træbearbejdning, så behøver du sandsynligvis ikke at få fat i en dedikeret note-app, medmindre du allerede bruger en. Du vil måske finde det nemmere at klippe og indsætte websider i en Word- eller Google Doc-fil og gemme alle PDF-filer eller billeder på dit lokale eller cloud-lagerdrev. Bare sørg for at holde dine filer organiseret og tage noter til alle dine kilder.
I sidste ende vil du sandsynligvis kun bruge en håndfuld af de links, du gemmer. Men hvis du udgiver et blogindlæg eller skriver et essay, skal du være i stand til at dobbelttjekke og citere alle dine kilder. Ellers kan du ende med at skabe en masse ekstra arbejde til dig selv senere.
Start bredt og saml en masse information
Når du researcher, er det fristende at dykke direkte ned i den første spændende ting, du finder. Men du bør prøve at starte så bredt som muligt. Ellers kan du gå glip af nogle fascinerende stykker information og ende med en dårlig forståelse af dit emne.
Det er derfor, du bør prøve at finde en masse information om dit emne, mere end du tror, du har brug for. En god måde at starte bredt på er at søge på Google efter generelle termer relateret til dit emne. Hvis du undersøger forskellen mellem solsikker og tulipaner, så bør du lære lidt information om hver blomst, før du går dybere.
Selvfølgelig, Wikipedia er også et fantastisk sted at begynde din forskning. Du kan bruge Wikipedia til at finde en masse generel information om dit emne, og du kan bruge den til at finde relaterede emner eller primære kilder, som kan være nyttige, når du går dybere ind i din forskning.
Beslut hvad der er vigtigt, og indsnæv tingene
Når du har indsamlet en bred vifte af data, skal du gennemgå alt og beslutte, hvad du skal fokusere på. Gå ikke bare efter det første, der lyder interessant for dig. Prøv at finde nye relationer mellem de forskellige stykker information, du har indsamlet.
Lad os sige, at du forsker i en forfatter som Mark Twain. Du fandt i din brede forskning, at han var med i borgerkrigen, og at nogle af hans historier foregår i antebellum syd. I sig selv er disse to stykker information kedelige og svære at bekymre sig om. Men når du sætter dem sammen, er det klart, at der kan være et pirrende forhold, der er værd at undersøge i dybden.
Det er okay at undersøge et forhold, der virker indlysende eller velkendt, især hvis du skriver en blog, laver personlig research eller laver en rudimentær historieopgave. Men hvis du vil finde noget unikt, så skal du tænke over, hvordan du kan indsnævre din forskning.
Optimer din Google-søgning
Okay, du er klar til at lave noget mere dybdegående research. Hvad nu? Hvis du kigger på noget, der er lidt unikt, kan du have problemer med at finde nogle gode søgeresultater på Google.
Det er derfor, du skal bruge nogle Google-søgeoperatører for at få mest muligt ud af dine Google-søgninger. Der er mange søgeoperatorer, som du kan bruge, og de er alle ret ligetil. Men der er et par stykker, der er særligt nyttige til at lave online research.
Hvis du har brug for at slå nøjagtige sætninger eller navne op på Google, så kan du sætte dem i anførselstegn. Hvis du f.eks. søger efter udtrykket “mole people” på Google, vil du kun finde sider, der indeholder ordet “mole” efterfulgt af ordet “people”.
"Mole people"
Ideen om at starte bredt og derefter indsnævre din søgning gælder også for søgning på nettet.
Hvis din søgning efter “mole people” f.eks. inkluderer for mange resultater relateret til New York, kan du bruge et minustegn til at ekskludere disse resultater. Sådan vil det se ud:
"Mole people" -"New York"
Bemærk, at vi også brugte anførselstegn omkring “New York” i den søgning, fordi vi ønsker, at hele sætningen skal udelukkes.
Hvis du rammer et punkt i din research, hvor du ikke kan finde nogen nye hjemmesider at besøge, så bør du prøve at ændre din Google-søgning. Prøv at bruge varianter af de samme søgetermer, og skift hvilke søgeoperatører du bruger. Nogle gange vil den mindste ændring i din søgning give dig vildt forskellige resultater.
Gå længere end Google
Nogle gange vil Googles ekspertise ikke være nok for dig. Hvis du arbejder på et komplet akademisk papir eller skriver et dybtgående blogindlæg, skal du muligvis kigge nogle magasiner, akademiske artikler eller gamle bøger igennem. Du ved, “primære kilder.”
Nogle websteder, f.eks Projekt Muse og JSTOR, er en fremragende ressource til tidsskrifter, akademiske artikler og andre primære kilder. Du kan normalt få adgang til dem via dit universitet eller offentlige bibliotek. Der er også nogle gratis alternativer til disse websteder, f.eks Google Scholar og SSRN.
Men hvis du skriver et dybt dyk om mejeriannoncer, så bliver du nødt til at finde nogle gamle kataloger, magasiner, tidsskrifter og plakater. Google Bøger er en fremragende ressource til denne slags materiale.
Du kan også bruge Wikipedia at finde nogle primære kilder. I slutningen af hver Wikipedia-artikel er der en “Referencer”-tabel. Denne tabel fortæller dig kilderne til alle oplysningerne i artiklen. Hvis du støder på en saftig smule information, mens du læser en Wikipedia-artikel, så er der normalt et lille antal, der linker til referencetabellen.
Det er godt at undersøge alle disse ressourcer, fordi de normalt kommer med forskellige resultater for den samme søgning. De har også en tendens til at have indbyggede avancerede søgefunktioner, som er nyttige til emner, der er unikke eller nichemæssige.
Dobbelttjek din forskning
Når du har afsluttet din research, skal du sikre dig, at alle dine oplysninger er nøjagtige. Du kan spare dig selv for en masse hjertesorg ved at dobbelttjekke al din forskning, før du skriver noget.
Gå og genlæs alle dine kilder, for der er en chance for, at du har misfortolket, hvad de siger. Selvfølgelig er du ikke den eneste person, der kan fejllæse en kilde, så det er godt at tjekke eventuelle citater, du finder på et websted.
Du bør også overveje, hvordan du brugte Google til at undersøge dit emne. Hvis du har inkluderet nogen skævhed i dine søgetermer, er der en chance for, at de oplysninger, du har indsamlet, vil afspejle denne skævhed. Prøv at søge på Google med en række søgetermer og Google-søgeoperatører.
Der er også faktatjek-websteder, som du kan bruge til at sikre, at dine oplysninger er korrekte. Hjemmesider som Factcheck.org eller Snopes er ret fantastiske; bare ikke bruge dem som din eneste faktatjek ressource.
Hvad hvis du finder modstridende oplysninger?
Nogle gange vil du bruge meget tid på at dobbelttjekke al din forskning, og du vil indse, at tingene ikke ser ud til at hænge sammen. I denne situation er det fristende at stå bag nogle oplysninger, som måske ikke er helt faktuelle. Det er trods alt meget nemmere at gå sammen med unøjagtige oplysninger end at lave hele din researchproces om.
Men du bør aldrig skrive eller offentliggøre nogen information, medmindre du er sikker på, at den er korrekt. Hvis du støder på modstridende oplysninger, mens du undersøger et emne, skal du gå tilbage til tegnebrættet eller prøve at spinde de modstridende oplysninger til din fordel.
For eksempel, hvis du finder en masse modstridende øjenvidneberetninger, mens du forsker i Titanic, så kan du hurtigt gøre disse modstridende beretninger til et spændende stykke information. Du kan endda gå tilbage og lave nogle dybdegående undersøgelser af, hvem der lavede disse øjenvidneberetninger, og hvordan de formede offentlighedens mening om Titanics forlis. Hej, det kunne være en bog.
Billedkreditering: 13_Phunkod/Shutterstock, fizkes/Shutterstock
