Når det er tid til at købe en ny pc, opgradere dit grafikkort eller udskifte dit lager, vil du se ét ord gentagne gange: benchmarks. Men hvor repræsentative er benchmarks for præstationer i den virkelige verden?
Indholdsfortegnelse
Hvad er et benchmark?
Et benchmark er en test eller serie af test, der er designet til at skubbe dit systems eller komponents ydeevne for at se, hvad det er i stand til. For grafikkort betyder dette normalt en grafiktung scene fra et videospil, eller en, der kunne være i et videospil. Sidstnævnte kaldes et syntetisk benchmark, og der er mange muligheder, som f.eks Unigine himlen, 3DMark, og Beståelseskarakter.
For CPU’er handler benchmarks om arbejdsbelastning og hvor hurtigt den kan udføre instruktioner. Da der er så mange operationer, en pc kan udføre, vil du opdage, at forskellige CPU’er klarer én opgave bedre end andre. Nogle er måske bedre til at køre produktivitetssoftware, mens andre udmærker sig ved 3D-gengivelse og så videre.
Der er standard benchmark suiter til at teste CPU’er, som f.eks PCMark 10, som kører din computer gennem en række tests. For eksempel tester det, hvordan dit system håndterer arbejdet med regneark, samt opgaver som fotoredigering, videoopkald, fysikberegninger til spil og web-browsing. Et andet populært værktøj til at se, hvordan en CPU håndterer videogengivelse er CineBench.
CPU-benchmarks kan også involvere specifikke opgaver i den virkelige verden, såsom at komprimere en stor mappe til en ZIP-fil eller indlæse en applikation med en stor fil.
Til sidst, for at teste SSD’er og harddiske, kommer det ned til, hvor hurtigt et drev kan læse og skrive (gemme) data til drevet. Dette udføres normalt med et benchmark-program, der udfører sekventielle og tilfældige læse-og-skriv-tests.
Sekventiel betyder, at en stor blok af data læses eller skrives fra sammenhængende steder på disken, mens tilfældig er det modsatte. Der er også store filtests (omkring 50 GB), hvor drevets interne cache er stresset (at løbe tør for cache har en tendens til at bremse et drev til en gennemgang).
Kontekst er alt
Når du undersøger benchmarks, skal du huske konteksten. Dette inkluderer, hvordan en CPU eller et grafikkort klarer sig sammenlignet med et andet, hvilke tests der blev udført, og under hvilke forhold.
Almindelige problemer, såsom hvor meget RAM et system har, den slags køling, det bruger til CPU’en og GPU’en, eller hvor godt et kabinet tager kølig luft ind og udstøder varm, kan alle påvirke ydeevnen. Varme er en stor ting for pc’er, da komponenter nedsætter ydeevnen, jo varmere de bliver som en overlevelsesmekanisme.
Det er en god ting! Du vil ikke have komponenter, der driver sig selv, før de bogstaveligt talt smelter eller beskadiger følsomme indre dele.
Når vi taler om varme, så kan selv testlokalet have indflydelse på ydeevnen. En gaming-pc klarer sig bedre i et rum, der holder sig omkring 72 grader Fahrenheit om sommeren. Det er meget sværere at holde en pc kølig i et varmt rum.
Det er de grundlæggende problemer at overveje for hardware. Hvert benchmark har dog brug for en komparativ kontekst for at forstå resultaterne.
Grafikkort benchmarks
AMDs Radeon RX 5700 XT grafikkort.
Generelt leder gamere efter grafikkort, der kan ramme 60 billeder i sekundet. Dette er den “gyldne zone”, hvor spil fungerer jævnt, og grafikken ser virkelig godt ud. Alt under det, og du vil løbe ind i hakkende, hoppende karakterbevægelser og gengivelse i lav opløsning.
Der er to overordnede overvejelser at overveje, når det kommer til grafikkortets ydeevne: opløsning og indstillinger. Et grafikkort fungerer muligvis ikke godt ved 4K-opløsning, men kan være et absolut monster ved 1080p. Det er derfor, når man ser på benchmarks, er det vigtigt at overveje opløsningen.
Når det kommer til grafikindstillinger, er der fire generelle automatiske forudindstillinger til videospil: Ultra, High, Medium og Low. Det kan blive meget mere kompliceret, hvis du manuelt justerer indstillinger. Men disse fire kategorier er, hvordan spil automatisk indstilles baseret på et systems muligheder. De fleste anmeldelser bruger Ultra-indstillingen til at benchmarke, medmindre andet er angivet.
Et ideelt grafikkort kan pumpe omkring 70 billeder i sekundet eller mere på 4K med Ultra-indstillinger på grafikintensive AAA-spil. Kort med denne form for ydeevne er dog generelt dyre.
Enhver, der leder efter kort på et budget, vil overveje ydeevne kontra pris. Dette vil variere afhængigt af personlige præferencer og budget.
Når du læser en anmeldelse, har det også betydning, hvilke spil eller syntetiske benchmarks der blev brugt. Syntetiske benchmarks kan være nyttige til at sammenligne et grafikkort med et andet, fordi testen vil være konsistent fra det ene system til det næste. Problemet er, at syntetiske benchmarks ikke nødvendigvis giver et virkeligt billede af aktuelle videospil, eller hvad du kan forvente under rigtige spilforhold.
Indbyggede videospil benchmarks er heller ikke et perfekt alternativ. Mange (men ikke alle) spil leverer deres egne benchmarks. Nogle af disse er dog ikke pålidelige, fordi de ikke er særlig aktive, og de afspejler heller ikke typisk gameplay.
Andre benchmarks er bedre, fordi de bruger scener, du sandsynligvis vil se i spillet. Bortset fra forsøg og fejl, er der ingen reel måde at vide, hvilke in-game benchmarks der er ideelle, og hvilke der ikke er.
Derudover er et enkelt spilbenchmark ikke nok til at forstå, hvor godt et kort er. Du har brug for flere benchmarks for at få et komplet billede af den type præstation, du kan forvente.
Lad os se på et eksempel fra den virkelige verden. Baseret på de seneste anmeldelser rammer Nvidia 2080Ti-grafikkortet 150-160 billeder i sekundet i spillet Middle-earth: Shadow of War ved 1080p-opløsning på Ultra-grafikindstillingen. Dette fortæller dig, at 2080 Ti er et fremragende grafikkort, der fungerer godt til denne type spil. Det betyder dog ikke, at hvert spil vil ramme disse billedhastigheder.
For eksempel, baseret på nogle anmeldelser, kommer 2080Ti ikke forbi 90 FPS på de mere intensive Ghost Recon Wildlands med samme opløsning og grafikindstilling.
Hvis du ser på en række forskellige spil og tests, får du et mere samlet billede af, hvad du kan forvente af et grafikkort, før du sætter det i dit system.
CPU’er og lagerdrev benchmarks
CPU benchmark-tal er vigtige, men de giver mest mening sammenlignet med andre CPU’er. I modsætning til grafikkort er der ingen rigtig “gyldne zone” for CPU-ydeevne.
CPU’er er arbejdsheste, der skal udføre alle slags operationer, inklusive spil, fotoredigering, knasning af store regneark eller bare lancering af store programmer. Når du ser på benchmarks for CPU’er, vil du gerne sammenligne dem med, hvad andre CPU’er gør.
Hvis den CPU, du vil bruge til arbejdet, ikke yder så godt i produktivitetsapplikationer, vil dens gaming-chops ikke have nogen betydning. Når det kommer til CPU’er, skal du sammenligne dem baseret på, hvad du har tænkt dig at gøre med din pc.
Det samme gælder lagerdrev. Se på hastighederne for læse-skriveydelse, og sammenlign dem med andre drev målt i samme anmeldelse. Vær også opmærksom på store filoverførselstests – især hvis du flytter mange fotos eller videoer mellem eksternt lager og din pc.
Endelig skal du huske på, at benchmarks i anmeldelser har en tendens til at bruge aktieindstillinger, ikke overclocking. Når du begynder at overclocke en CPU eller GPU, kan du presse mere ydeevne ud. Forbedringen varierer dog baseret på en række faktorer, helt ned til den individuelle byggekvalitet af den komponent, du ønsker at overclocke.
Hvis du for eksempel får en CPU, der yder rigtig godt, når du overclocker, er det almindeligt at kalde det “vinde i siliciumlotteriet.” Dette skyldes, at det oplåste potentiale, som en anden CPU med samme modelnummer måske ikke har.
En nyttig guide
Benchmarks kan være en nyttig guide til, hvordan computerkomponenter fungerer, men konteksten har betydning. Sammenlign dine komponenter og se på en lang række veldesignede tests.
Hvis du altid husker på, hvordan du planlægger at bruge din pc, kan du få en god fornemmelse af, hvad du kan forvente, når du smækker det dyrebare nye sæt ind i dit setup.