Før World Wide Webs hurtige vækst i 1990’erne, gjorde en protokol kaldet Gopher kortvarigt internettet let at bruge ved at kombinere verdens onlineressourcer. Her er, hvad der gjorde den speciel, og hvorfor den hurtigt blev formørket af nettet.
Indholdsfortegnelse
Hvad er Gopher?
Gopher er et klient/server-mappesystem, der blev lanceret i 1991. Det gjorde det muligt for folk hurtigt at gennemse ressourcer på internettet. Når du brugte en Gopher-klient, ville du se en hierarkisk menu med links, der enten førte til dokumenter, telnet-baserede applikationer, FTP-websteder eller andre Gopher-servere. Du kan også søge på tværs af “Gopherspace” for at finde dokumenter i stedet for at søge gennem FTP-servere én efter én.
En gruppe programmører – ledet af Mark P. McCahill, og inklusive Farhad Anklesaria, Paul Lindner, Daniel Torrey og Bob Alberti – skabte Gopher, mens de arbejdede for University of Minnesota mikrocomputer supportafdeling.
De fik til opgave at skabe et campusdækkende informationssystem baseret på tvetydig vejledning fra administratorer, som havde en præference for store mainframe-computere. I en oprørsk vending udviklede besætningen en let, distribueret tilgang, der i stedet brugte billig personlig computerhardware.
Udviklerne kaldte deres nye system “Gopher” (“Golden Gophers” er navnet på universitetets sportshold) for at vinde støtte fra deres skeptiske chefer.
“Hvordan kunne de argumentere for det?” sagde McCahill, der talte med How-To Geek via telefon.
Gopher er også et homonym for “gofer”, hvilket betyder en person, der henter ting for andre, hvilket er præcis, hvad Gopher-systemet er designet til at gøre.
Internetressourcer var nu nemmere at finde
Før Gopher hentede folk normalt dokumenter og programmer fra internettet én efter én via forskellige FTP-servere placeret rundt om i verden. Der var også brugerdefinerede tekstbaserede Telnet applikationer, såsom bibliotekskortkataloger, elevbøger, databasegrænseflader og MUD-spil. Der var dog ikke et samlet system til at bringe alle disse ressourcer sammen.
Fordi det kombinerede alle disse internetressourcer på en brugervenlig måde, der ikke krævede datainput i en centraliseret, struktureret database, var Gopher et rigtigt gennembrud. Du kan søge på tværs af Gopherspace eller blot gennemse et Gopher-system gennem en række menuer og se, hvor det førte hen.
Gopher var også fleksibel nok til at passe til behovene hos andre organisationer, der søgte et lignende system. Så da University of Minnesota offentligt frigav Gopher-softwaren gratis, voksede dens brug hurtigt rundt om i verden.
“Vi havde den rigtige, enkle løsning på et behov, der var ved at blive generelt,” sagde McCahill.
Gophers popularitet gik forud for nettet
En anden internetteknologi, World Wide Web, debuterede også i 1991. Den blev skabt af Tim Berners-Lee kl. CERN i Schweiz.
Ligesom Gopher kunne en WWW-klient (som vi nu kalder en webbrowser) samle decentraliserede internetressourcer fra hele verden. I modsætning til Gopher brugte WWW dog en dokumentcentreret model.
I stedet for en hierarkisk menu leverede hver server en række tekstdokumenter spækket med hypertekstlinks for at forbinde dem. Det var endnu et skridt hen imod decentralisering af dokument- og fildistribution. Imidlertid var WWW’s nytte i en tekstbaseret, onlineverden, der for det meste tilgås via serielle terminaler, ikke umiddelbart indlysende.
Da WWW første gang blev lanceret for offentligheden i august 1991, gjorde det ikke meget af et sprøjt. McCahill kendte Berners-Lee fra konferencer og gennemgik WWW-teknologien, men afviste den som uimponerende på det tidspunkt.
I mellemtiden fik Gopher hurtigt fodfæste blandt akademiske og statslige institutioner, som var de primære brugere af internettet på det tidspunkt. Det blev hurtigt en dræber app i frontenden af universitetsbibliotekssystemer, som var stærkt afhængige af strukturerede data.
Internettet var næsten fuldstændig ikke-kommercielt på det tidspunkt.
“Da vi lavede Gopher,” forklarede McCahill, “var der politikker for sekundær brug, som man ikke kan lave kommerciel aktivitet på National Science Foundation-netværket, der knyttede alle universiteterne sammen. Så der var forbud mod at lave kommercielle ting.”
I dette strukturerede, ikke-for-profit-rige trivedes Gopher. På grund af den begrænsede båndbredde var internettet endnu ikke en multimedieoplevelse, så Gopher var det perfekte værktøj til at udforske den tidlige, tekstbaserede version.
Selv i 1993, da internettet blev stort nok til at tiltrække opmærksomhed uden for akademiske og forskningskredse, udråbte mange i pressen Gopher som det mest etablerede, brugervenlige element i det.
Internettet blev endnu ikke betragtet som den førende internetteknologi, selvom det ændrede sig meget hurtigt.
Hvordan World Wide Web overgik Gopher
En Gopher-server på NCSA Mosaic v1.0, omkring 1995.
Igennem 1992-93 vandt Gopher hurtigt popularitet. Det oprindelige kernehold af udviklere, sammen med nogle frivillige, fortsatte sin udvikling og vedligeholdelse, men de blev hurtigt overvældet.
For at kompensere for omkostningerne besluttede universitetet, at det ville begynde at opkræve et licensgebyr for hver for-profit Gopher-server i brug. Denne beslutning blev mødt forvirring og protester. Det plettede Gophers navn og markerede begyndelsen på enden på dets vækst.
I mellemtiden WWW voksede eksponentielt i popularitet som dens teknologier fortsatte med at udvikle sig. I 1993 udgav NCSA Mosaik, den første webbrowser med in-line grafikunderstøttelse, hvilket faldt sammen med den udbredte indførelse af Windows på forbruger-pc’er. I modsætning til Gopher, som for det meste indsamlede og organiserede ressourcer, var WWW en udgivelsesplatform. Med grafik nu i blandingen, kunne WWW nemt tilpasses til kommerciel brug.
Gophers utrolige popularitet blandt biblioteker bragte tidligt holdet på et forkert spor. De forestillede sig at samle alle verdens ikke-kommercielle informationsressourcer i et samlet system.
“Det, der faktisk skete i mange menneskers hoveder, var ikke: “Jeg vil på biblioteket,” sagde McCahill. “Det var, “Hey, dette er en platform for reklame og forretning.” Det fik vi ikke før lidt for sent i kampen.”
De var ikke klar over, hvor hurtigt WWW ville blive vedtaget til kommercielle formål, hvilket drev dens hurtige vækst blandt virksomheder og offentligheden. Da dette gik op for Gopher-holdet, var det for sent for Minnesotas opkomlingsprotokol. Dens servervækst begyndte at stagnere omkring midten af 1994, netop som WWW eksploderede.
Det sidste søm i kisten kunne have været, at nye webbrowsere, som Mosaic, naturligt understøttede Gopher-protokollen. Dette fik Gopherspace til at føles som en delmængde af WWW-platformen. Du kan også nemt oprette menuer med links på en webside, så på det tidspunkt kunne Gopher ikke gøre noget, som WWW ikke kunne.
Internettets succes kommer med en pris
Da WWW overhalede Gopher, blev Berners-Lee også en velkendt figur på lige fod med andre store opfindere. Han blev endda tildelt et ridderskab i 2004. I mellemtiden fortsatte McCahill sin relativt lavmælte, men fornemme, akademiske computerkarriere og arbejder nu på Duke University. Han mener, at WWW’s succes var uundgåelig på grund af dets kommercielle karakter, og det er han okay med.
Andre internetpionerer – som Mosaic-skaberen Marc Andreessen – hvælvede fra den akademiske verden til Silicon Valley for at følge pengesporet. McCahill er dog tilfreds med den vej, han valgte:
“Jeg kiggede på det og sagde: ‘Du ved, jeg er faktisk mere glad for at gøre ting, der tjener forskning og uddannelse, end at prøve at få superrige salgsannoncer.”
Berners-Lee valgte også offentlig service, men McCahill bemærkede, at WWW’s succes lagde en tung byrde på hans skuldre.
“Måske er det en anden grund til, at jeg er okay med, at nettet slår Gopher ud,” sagde McCahill. “Jeg har ikke ting som Facebook og dets våbenbaserede overvågningsplatform direkte på min samvittighed.”
Det er rigtigt, at det næste lag af internetinnovation – sociale medier – fuldstændig omformede vores samfund.
“Ingen af de mennesker, der opfandt denne teknologi, er tilfredse med, hvordan de sociale medier udspillede sig,” sagde McCahill.
Det er ikke helt dødt
Tro det eller ej, der er stadig Gopher-servere på internettet, men de drives for det meste for nostalgi. Fordi moderne browsere ikke understøtter protokollen, bliver du også nødt til at få en selvstændig klient eller browser-plugin for at udforske Gopherspace.
Et godt sted at starte er Overbid-projektet, hvor du finder Gopher-plugins til mange moderne webbrowsere og endda en klient til Android-telefoner. Den bedste server at tjekke ud først er gopher://gopher.floodgap.com.
God fornøjelse i Gopherspace!