Monitorteknologien har udviklet sig dramatisk i de sidste par år. Hvis du har været fokuseret på at udskifte andre komponenter, er du måske længe ventet med en skærmopgradering. Her er hvad du har manglet!
Indholdsfortegnelse
IPS-skærme ramte endelig 1 ms latency
Tidligere, hvis du ville have en ultra-lav-latency-skærm, skulle du købe et TN-panel. De fleste skærme kom i en af tre displaypaneltyper: TN, IPS og VA. Hver type havde fordele og ulemper.
TN-paneler blev favoriseret for deres ultralave responstid på en millisekund. Dette skaber meget lidt mærkbart forsinkelse mellem tastaturet og skærmen, hvilket reducerer skygger og bevægelsessløring. Det eneste problem er, at TN-paneler har uhyggelige betragtningsvinkler og mindre end ideel farvegengivelse.
IPS-paneler behandlede begge disse problemer. Ud over at have et bedre kontrastforhold end de fleste TN-paneler (hvilket i den virkelige verden betyder dybere sorte), har de meget bedre betragtningsvinkler. Det eneste problem er, at IPS-paneler indtil for nylig kun kunne klare en latenstid på 4 millisekunder eller mere.
Det hele ændrede sig i juni 2019, hvor LG meddelte et nyt udvalg af “Nano IPS”-skærme på E3. Disse var verdens første IPS-paneler med en latenstid på 1 millisekund. Dette betyder, at spillere ikke længere behøver at ofre farvegengivelse eller betragtningsvinkler, hvis de ønsker en højtydende skærm.
I øjeblikket kan du købe to Nano IPS-skærme fra LG: den avancerede 38-tommer UltraGear 21:9 buet 144 Hz til $1.799, eller det mere forbrugervenlige 27-tommer UltraGear 16:9 144 Hz for $499.
Opdateringspriser ramte taget
Opdateringshastigheden er, hvor mange gange en skærm opdaterer pr. sekund. En opdateringshastighed på 60 Hz betyder, at skærmen opdaterer skærmen 60 gange i sekundet. Mens 60 Hz er perfekt egnet til almindelig computerbrug, er skærme med højere opdateringshastighed mere almindelige end nogensinde før.
For kun et par år siden var 144 Hz standardspillerne jagtede. Nu er 240 Hz ikke ualmindeligt, og nogle skærme strækker sig endda til 280 Hz. Når den er parret med en tilstrækkelig kraftig pc, kan en høj opdateringshastighed forvandle hele din spiloplevelse.
Glathed er navnet på spillet. Hvis du opgraderer fra 60 til 240 Hz, vil din nye skærm opdatere fire gange oftere end din gamle. Dette er noget, du vil bemærke i stort set alt, hvad du gør på din maskine, lige fra at flytte markøren og rulle websider til at spille spil.
Er det en nødvendighed? Nej. Er det en dejlig ting at have? Ja. Vil du være i stand til at gå tilbage til en model med en langsommere opdateringshastighed? Sikkert ikke. Monitorer med høj opdateringshastighed markedsføres oftest til spillere, og især konkurrerende spillere, der vil springe på enhver mulig fordel.
Heldigvis behøver du ikke bruge et væld af kontanter. Billige TN-skærme har nogle af de højeste opdateringshastigheder på markedet på bekostning af farvegengivelse og betragtningsvinkler. Hvis du bruger mere på et IPS-panel, skal du sørge for, at latensen er så lav som muligt (ideelt set 1 millisekund) for at undgå spøgelser eller bevægelsessløring.
Udskift to skærme med en enkelt Ultrawide
I store træk er en ultrabred skærm enhver computerskærm med et billedformat på 21:9. Til sammenhæng har traditionelle widescreen-skærme et billedformat på 16:9, mens iPad’en har den gamle CRT-tv-standard på 4:3.
Takket være deres ekstra bredde kan en ultrabred skærm være en passende erstatning for to “standard” skærme. Fordi du mister rammen i midten af skærmen, vil du muligvis finde oplevelsen mere fordybende takket være det buede design.
Ultrabrede skærme har aldrig været mere populære eller overkommelige takket være faldende produktionsomkostninger. Du kan få fat i en anstændig 21:9 ultrawide, ligesom Acer XR342CK 34-tommer 1440p 100 Hz, for under $700, når dette skrives. Du kan spare endnu flere penge, hvis du ikke er generet over ting som ultralav latenstid.
Det er dog muligt, at 21:9 simpelthen ikke er bred nok til dig. Måske vil du udskifte tre standardskærme, og du har penge til at sprøjte. I så fald kan du prøve en 32:9 super-ultrawide, som f.eks 49-tommer 49WL95C-W fra LG, som kan være din for bare 1.500 $, når dette skrives.
Samsung, Dell, ASUS og andre producenter er alle gået ind på det ultrabrede område inden for det sidste år eller deromkring. Disse bredere end sædvanlige skærme har en tendens til at ofre høje opdateringshastigheder og ultralav latenstid til fordel for skærmejendomme, så husk det, hvis du leder efter en gaming-skærm.
Hvis du går den ultrabrede rute, er der endnu en ting at huske, og det er skrivebordspladsen. Hvis du skal bruge det stativ, der følger med skærmen, har du brug for et skrivebord med masser af bredde og dybde. En nem måde at omgå dette på er dog at placere din skærm på et VESA-montering, hvilket også bør reducere skærmrystelser (og ja, disse ting ryster virkelig).
Prisen på 4K-skærme er faldet markant
Hvis du vil have en stor skærm, er 4K vejen at gå. Ikke alene får du højere opløsning, hvilket betyder mere skærmejendom, men du vil også være i stand til at skubbe skærmens størrelse til 27 eller 32 tommer uden at ofre billedkvaliteten. Takket være højere pixeltæthed vil skærmen se skarp ud, og individuelle pixels vil være svære at se.
Hvis du har et budget, behøver du ikke give 4K videre, forudsat at du er villig til at ofre dig. I budgetenden af spektret ser du på en responstid på omkring 5 millisekunder og opdateringshastigheder på 60 Hz. For eksempel sælger budgetmærket Monoprice en 27-tommer 4K HDR400 certificeret skærm for mindre end $400, når dette skrives.
At købe på et budget betyder, at der er alle mulige andre ting at være opmærksom på, herunder farvenøjagtighed. Hvis du skal bruge skærmen til seriøst farvearbejde, som f.eks. fotoredigering, videofarvegradering eller kunstværker, bør du kalibrere din skærm med et farvekalibreringsudstyr, alligevel.
Hvis du bruger lidt mere, så tjek noget som LG 27UK850, en 4K-skærm, der er HDR10-certificeret. Den bruger endda et moderne USB-C-stik. For omkring $500 får du overlegen lysstyrke, stor farvenøjagtighed og strammere kvalitetskontrol end nogle af de andre billigere mærker.
Bare husk på, at selv de bedste 4K-skærme stadig går på kompromis sammenlignet med 1080p- og 1440p-modeller. Tag den Acer Predator X27, for eksempel; denne $1.800-skærm har en responstid på 4 millisekunder med en opdateringshastighed på 120 Hz.
FreeSync og G-Sync er overalt nu
FreeSync og G-Sync er to lignende teknologier, der reducerer skærmrivning. “Skærmrivning” refererer til de grimme vandrette linjer, der vises på tværs af en skærm, når opdateringshastigheden ikke er synkroniseret med computeren. Når opdateringshastigheden tilpasser sig i farten, er dette ikke længere et problem, fordi skærmen og computeren bliver synkroniseret.
På trods af lignende mål implementeres de to teknologier forskelligt. G-Sync er en proprietær teknologi, hvilket betyder, at den er ejet og nøje bevogtet af NVIDIA. Den er implementeret med en dedikeret hardware-chip i skærmen, som tager belastningen af GPU’en.
FreeSync er på den anden side AMDs åbne teknologi. Den bruger ikke en chip. I stedet er den afhængig af en teknologi kaldet Adaptive Sync, der er indbygget i DisplayPort-standarden. Det kræver også mere indsats på GPU-siden end G-Sync gør. Du skal også bruge DisplayPort (ikke HDMI) for at udnytte det.
Flere skærme bruger FreeSync, da det er nemmere at implementere, og der ikke er nogen NVIDIA-skat at betale. FreeSync kan dog føre til ghosting på nogle modeller (dette problem ses sjældent på G-Sync-skærme). Begge implementeringer reducerer dog skærmrivning markant, og de er en betydelig forbedring i forhold til den forældede V-Sync.
Hvis du er en gamer, vil du sandsynligvis have en FreeSync- eller G-Sync-certificeret skærm. Den gode nyhed er, at teknologien finder vej til et stort udvalg af modeller i alle prisklasser. Hvis du har et budget, ser du næsten helt sikkert på en FreeSync-skærm. Hvis du dog har mere at bruge, får du bedre ydeevne fra en G-Sync-skærm.
Er det værd at opgradere? Ja!
Opgradering handler om mere end blot at øge råkraften. Ind imellem skal du bruge penge udenfor sagen. En ny skærm kan puste nyt liv i hele din opsætning og gøre dig mere produktiv. Det giver også en langt mere fordybende oplevelse, uanset om du spiller spil, redigerer billeder eller blot surfer på nettet.