I de senere år har den globale økonomi lidt enorme økonomiske tab på milliarder af dollars på grund af cyberkriminalitet. Det stigende antal angreb på enkeltpersoner og virksomheder understreger vigtigheden af at beskytte computernetværk og de data, de opbevarer.
Netværkssikkerhed drejer sig om tre nøglekomponenter: identifikation af risici, implementering af beskyttelser og hændelsesrespons. Så hvad er netværkssikkerhed egentlig? Hvordan fungerer det, og hvorfor er det vigtigt?
Indholdsfortegnelse
Hvad er netværkssikkerhed?
Billedkredit: Freepik
Netværkssikkerhed er en delmængde af cybersikkerhed centreret om at beskytte computernetværk mod interne og eksterne sikkerhedstrusler. Det har primært til formål at opdage og stoppe sikkerhedsbrud og cyberangreb og samtidig forhindre uautoriseret adgang til netværksressourcer og sikre, at autoriserede brugere får sikker adgang til dem.
Netværkssikkerhed er afgørende for at beskytte virksomhedsapps, fjernskriveborde og data i onlinebutikker. Det hjælper også med at forbedre netværkets ydeevne ved at forhindre potentiel nedetid fra vellykkede angreb.
Hvordan fungerer netværkssikkerhed?
Organisationer kan stå over for angreb fra hvor som helst, hvilket understreger vigtigheden af at implementere flere niveauer af sikkerhedskontrol. Disse omfatter fysisk, teknisk og administrativ netværkssikkerhed.
Fysisk netværkssikkerhed er implementeret for at forhindre uautoriseret personale i at få fysisk adgang til netværkskomponenter. For eksempel kan opsætning af en sikkerhedslås beskytte din trådløse router mod hackere og andre ondsindede aktører.
Teknisk netværkssikkerhed handler om at beskytte data i netværket. Det har til formål at forhindre manipulation af data fra medarbejdere og uautoriseret adgang til fortrolige oplysninger fra udenforstående.
Administrativ netværkssikkerhed involverer implementering af politikker og processer, der har til formål at kontrollere niveauet af adgang til forskellige brugere. Det begrænser også omfanget af ændringer, som it-personalet kan foretage i netværksinfrastrukturen.
Hvorfor er netværkssikkerhed vigtig?
Netværkssikkerhed er vigtig for hjemmenetværk og organisationer, da det sikrer, at netværket forbliver funktionelt og pålideligt. For eksempel skal organisationer sikre deres systemer, apps og data for at kunne levere produkter og tjenester til kunderne effektivt.
Sikre og pålidelige netværk beskytter organisationens drift og interesser og de kunder eller klienter, der deler information med dem.
Netværkssikkerhed blokerer cyberkriminelle i at få adgang til følsomme data og forhindrer dermed problemer som identitetstyveri og skade på omdømme. Det styrker kundernes og forbrugernes tillid og beskytter din organisation mod de potentielle negative konsekvenser af et sikkerhedsbrud, såsom skade på omdømme og juridiske konsekvenser.
Internet-tilsluttede hjem har typisk trådløse routere, som kan udnyttes, hvis de ikke er beskyttet. Ved at implementere et robust netværkssikkerhedssystem kan husejere effektivt mindske sandsynligheden for deres kompromis, hvilket kan føre til datatab og tyveri.
Implementering af den rigtige netværkssikkerhedsløsning sikrer overholdelse af lovkrav, samtidig med at de potentielle økonomiske konsekvenser af brud mindskes.
For eksempel udsætter kompromiset med intellektuel ejendom organisationer for betydelige økonomiske risici. Tilsvarende kan tyveri af produkter, ideer og opfindelser føre til forretningsmæssige tilbageslag, herunder at miste en konkurrencefordel.
Organisationer og enkeltpersoner er ofte afhængige af lagdelt sikkerhed, en kombination af netværkssikkerhedsforanstaltninger, for at beskytte sig selv eller deres klienter mod malware og cyberangreb. Her er en liste over almindeligt anvendte netværkssikkerhedsværktøjer og -teknikker.
1. Adgangskontrol
Ikke alle brugere skal have netværksadgang, og de, der har, skal ikke nødvendigvis have samme niveau af privilegier.
For at forhindre netværksangreb er det vigtigt at godkende enhver bruger og enhed, der har adgang til netværket. Du kan bruge en NAC-løsning (Network Access Control) til at opnå dette og håndhæve politikker som at blokere ikke-kompatible enheder eller give dem begrænset adgang.
2. Firewalls
Firewalls er populære online sikkerhedsværktøjer, der almindeligvis bruges til at forhindre forskellige angreb, herunder uautoriseret netværksadgang og distribuerede denial-of-service (DDoS) angreb. De er software eller hardware, der overvåger netværkstrafik og blokerer eller tillader specifik trafik baseret på foruddefinerede sikkerhedsregler og politikker.
Firewalls fungerer som en barriere mellem et netværks betroede og upålidelige områder, og beskytter dit netværk ved at blokere mistænkelig trafik og samtidig tillade lovlig trafik.
Der findes forskellige typer firewalls; de grundlæggende overvåger trafik ved hjælp af pakkefiltrering, mens de mere avancerede ofte inkorporerer AI og maskinlæring, trusselsintelligens-feeds og app-kontrol for øget sikkerhed.
3. Intrusion Detection and Prevention (IDPS)
Det klassiske IDPS eller Intrusion Prevention System (IPS) bruges typisk sammen med en firewall til at analysere indgående trafik for tegn på sikkerhedstrusler. Det kan derefter automatisk blokere uønsket trafik, nulstille forbindelsen og rapportere hændelser til sikkerhedsadministratorer.
IDPS kan forhindre visse DoS- og DDoS-angreb, som AppDoS, og beskytte mod brute force-angreb.
4. Forebyggelse af datatab
Data Loss Prevention (DLP) refererer til at bruge specifikke informationssikkerhedsteknikker og værktøjer til at beskytte følsomme data mod tyveri eller utilsigtede lækager. Det omfatter datasikkerhedspolitikker og specialiserede teknologier, der overvåger datastrømme, krypterer følsomme data og udsteder advarsler om mistænkelige aktiviteter.
DLP-teknologier kan forhindre personale og netværksbrugere i at uploade, downloade og udskrive følsomme filer på en usikker måde eller dele dem uden for netværket.
5. E-mailsikkerhed
Brud på e-mailsikkerhed er blandt angribernes hyppigst anvendte taktik for at få adgang til en organisations netværk. Især phishing-svindel-e-mails bruges ofte til at narre brugere til at udføre risikable handlinger, såsom at klikke på ondsindede links eller dele login-oplysninger, hvilket udsætter offeret for potentielle angreb.
Mange e-mail-udbydere tilbyder indbygget angrebsforebyggelse som kryptering og spamfiltre. Anvendelse af en premium e-mail-sikkerhedsløsning kan dog yderligere forhindre netværksinfiltration ved at blokere ondsindede e-mails og begrænse udgående e-mails i at dele specifikke e-mail-komponenter, for at nævne nogle få.
Hvad er de almindelige netværkssikkerhedsudfordringer?
En af de største netværkssikkerhedsudfordringer er den konstante udvikling af netværksangrebsmetoder. Nye trusler dukker hele tiden op, og at bekæmpe dem kan være skræmmende og kræve en betydelig læringsindsats.
Derudover betragtes netværkssikkerhed ofte som et kollektivt ansvar, men ikke alle organisationer og brugere kan håndhæve eller nøje overholde bedste praksis for sikkerhed.
Situationen bliver mere kompleks med fremkomsten af fjernarbejde og “bring din egen enhed”-kulturer. Dette kan skyldes, at autoriserede tredjepartsenheder ofte mangler standardorganisationsbeskyttelse, og brugere har en tendens til at ignorere bedste praksis for onlinesikkerhed, især når de bruger offentligt Wi-Fi.
Eksterne udbydere med adgangsrettigheder kan også tjene som adgangspunkter for angribere til en organisations netværk. For eksempel kan trusselsaktører målrette mod cloud-udbydere eller leverandører af sikkerhedsprodukter, som de mener har svagere sikkerhedsforanstaltninger end organisationen.
Netværkssikkerhed er et fælles ansvar
I dagens digitale verden bør sikkerheden i en digital infrastruktur være en topprioritet for enkeltpersoner og organisationer.
Ved at indføre bedste praksis for netværkssikkerhed kan organisationer og enkeltpersoner forbedre datasikkerheden og afværge hackere og vira. Sådanne metoder omfatter implementering af adgangskontrol, installation af firewalls og anvendelse af teknikker til forebyggelse af datatab.
Uanset hvilke netværkssikkerhedsforanstaltninger du anvender, er det almindeligt forstået, at sikkerhed er alles ansvar, da enhver netværksbruger kan udgøre en risiko.
