Gaming blev først mainstream med Nintendo Entertainment Systems stigende popularitet. Så var det Sega Mega Drive, senere pc, PS2, Xbox 360 og tilbage til pc. At kredse tilbage til en pc er uundgåeligt, fordi konsoller altid har haft en holdbarhed. Grafik fortsætter dog med at udvikle sig. PC er den eneste platform, der er i stand til at følge med det udviklingsniveau. Hvis du er ny til spil og gerne vil vide, hvad der skal til for at bygge din egen gaming-pc (også kendt som en gaming-rig), er her en gennemgang af alt, hvad du behøver at vide.
Af hensyn til retfærdigheden udelader vi bærbare gaming-computere fra denne diskussion. Hvor gode de end måtte være, kan de hverken tilpasses eller omkostningseffektive. Jeg kan heller ikke fortælle dig at købe en bestemt enhed fra en bestemt producent, fordi det er valg, du bliver nødt til at træffe. Jeg kan dog fortælle dig, hvordan du beslutter dig for, hvad du har brug for.
Indholdsfortegnelse
Gennemsnitlige omkostninger
Det bliver ikke billigt at bygge din egen gaming-pc. En anstændig “Entry – Mid Level” gaming-pc kommer til at koste mellem US$750 og US$1200, mens en “High-Level to Extreme” gaming-pc vil starte ved US$1500.
Minimum spilkrav
Alle spil kommer med et sæt “minimumskrav”. Disse krav er baseret på to faktorer.
1- Nuværende generation af hardware
2- Den hardware, der bruges af den gennemsnitlige gamer.
Du vil dog være sikker, hvis du er inden for 2 generationer af de anbefalede krav.
Nogle gange bruger spil disse minimumskrav som marketingværktøjer. Du vil bemærke, at populære franchises som Battlefield eller Resident Evil har meget strenge minimumskrav, mens nye udgivelser som For Honor eller Titanfall 2 er meget mere imødekommende (kun online spil er normalt). Dette skyldes, at AAA-spiltitler som Battlefield og Resident Evil har aftaler med hardwareproducenter og vil forbedre deres minimumskrav for at hjælpe med at accelerere salget. Kort sagt har minimumskravene lidt slingreplads.
1- Definition af dine spilbehov
Alle spil understøtter en række af grafikkvalitet. Det interval er lav, medium, høj, ultra. Du kan indstille grafikkvaliteten fra et spils indstillinger.
En pc med entry level-specifikationer kan normalt køre spil på “Medium”-indstillinger i HD-opløsning (1920 pixels x 1080 pixels). En pc med mellemstore specifikationer kan køre spil på “Høj”-indstillinger ved HD, og en pc med høje specifikationer vil være i stand til at understøtte “Ultra”-konfigurationer ved HD. Den højest mulige konfiguration gør det muligt for spil at køre i opløsninger på op til UHD (4k eller 3840 pixels x 2160 pixels).
Det er klart, at vi alle ønsker at køre vores spil med “ultra”-indstillinger i UHD, men du skal også overveje dit budget, når du bygger den nævnte gaming-pc. Vores mål er fortsat at optimere ydeevnen og ikke bare købe den dyreste eller den mest skinnende hardware til rådighed.
2- Find dit bundkort
Bundkortet bestemmer, hvor opgraderbar din pc vil være i fremtiden. Sørg for, at du kender dit bundkorts sokkeltype. Sokkeltypen bestemmer hvilken CPU eller mikroprocessor du vil kunne bruge i din pc. En forældet, eller snart forældet, socket-type vil forhindre dig i at opgradere din CPU.
Entry – Mid Level
Et bundkort på startniveau skal have minimum 2 RAM-slots, 1 GPU-slot (til dit grafikkort), indbygget lydslot samt netværksforbindelse for at bringe dig online. Hvis et bundkort ikke har en GPU-slot, er det ikke egnet til brug i en gaming-pc. Forvent at bruge et sted mellem $50-$150 på et bundkort på startniveau, der kan understøtte den nyeste hardware uden at begrænse din mulighed for at opgradere i fremtiden.
Høj – Ekstrem
Et bundkort med høj ydeevne har op til 6 RAM-slots. Den vil også have slots til 2 eller flere grafikprocessorer (GPU) og understøttelse af tilføjelser som væskekøling eller overclocking. Nogle bundkort kommer endda konfigureret med mulighed for at få adgang til overclocket RAM (mere om dette i RAM-sektionen) og er designet med det udtrykkelige formål at forbedre spillets ydeevne. Et ekstremt bundkort kan koste dig alt mellem $200-$500, men du bør allerede være ekspert i rig montering, hvis du skal bruge mere end det.
3- Valg af CPU
Hastighed bestemmer valget af CPU. CPU’er, på trods af populær mening, er ikke den afgørende faktor for et spils ydeevne. De teknologiske buzzwords bliver ved med at ændre sig mellem Intel og AMD, og uanset hvilken virksomhed der vil deltage i kapløbet i fremtiden.
CPU’er har to, fire eller seks kerner. Uden at blive teknisk hjælper antallet af kerner med at fordele arbejdsbyrden. Tænk for eksempel på en meget hurtig processor som at lege apport med en hund. Du sender hunden for at hente dig avisen, og den kommer tilbage så hurtigt den kan, så sender du den for at hente noget andet, f.eks. hjemmesko. Nu, hvis du havde to hunde, kunne du sende den ene for at hente avisen, mens den anden henter dine hjemmesko og få de samme resultater meget hurtigere. Det er i bund og grund funktionen af CPU-kerner. Antal Gigahertz (GHz) er, hvor mange instruktioner de kan behandle på et sekund (1 GHz = 1 milliard instruktioner pr. sekund).
Jo hurtigere processoren er, jo mere er den i GHz, jo højere er dens elforbrug og varmeproduktion. Af disse grunde er Intels seneste 7. generations-processors svageste Core i3 lige så kraftfuld som 2. generations mest kraftfulde Core i7-processor.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal anskaffe, så få en CPU, der koster 25 % af dit samlede budget.
Entry – Mid Level
For alt i verden behøver du kun to kerner. Så en mellemklasse dual core-processor vil være tilstrækkelig til dine spilbehov. Disse processorer er måske ikke benchmark gennem taget, men de vil heller ikke holde dig tilbage.
Høj – Ekstrem
I denne særlige fase er der ingen recept til ekstreme processorer. Intels K-serie Core-processorer er den slags, der er klar til overclocking. Hvilket efter en vis rækkevidde er den eneste sande fordel. Andre stigninger i præstationerne er ubetydelige, medmindre du er en udvikler eller laver intensiv research. Med disse ekstreme processorer er benchmarkværdierne den eneste måde, hvorpå du kan identificere en forskel i hastighed. De vil alle, mere eller mindre, præstere lige godt til din gaming-pc.
4- Find din RAM
Random Access Memory (RAM) er hvor CPU’en henter sine instruktioner. Jo hurtigere RAM, jo hurtigere bliver instruktionerne sendt til processoren.
Med hver generation af processorer, der udvikler sig, fortsætter Dual Data Rate RAM (DDR) med at forbedre hastighederne. Den seneste iteration af DDRR, DDR4, fungerer ved en hastighed på 2133MHz (eller ~2,1GHz, hvis du foretrækker det). Dit bundkort bestemmer, hvilken type RAM du kan installere (f.eks. DDR4). Det er traditionelt forstået, at moduler installeres med deres tvillinger, men du kan installere to vilkårlige moduler med matchende specifikationer, men med varierende kapacitet, og alt vil køre fint. Tænk på RAM som din skrivebordsplads. Jo mere du har, jo bedre. Men efter et punkt bliver det til spildt plads.
Entry – Mid Level
En gaming-pc i 2017 skal som minimum have 8 GB RAM. Du kan montere 2 moduler på 4 GB eller et enkelt modul på 8 GB på dit bundkort. Hvis du sigter efter mellemklassen, kan du endda lave to 8 GB RAM-slots til i alt 16 GB DDR4. De fleste spil anbefaler, at du har så meget RAM ved hånden. I dag og alder er 16 GB det bedste sted.
Højt niveau – ekstremt
Der er to måder at forbedre dit RAM på; tilføje flere moduler eller fremskynde den RAM, du allerede har. Nogle bundkort kommer med en række hastigheder, de kan understøtte. Hvis dit bundkort kan understøtte hurtigere RAM, så kan du blive på 16 GB DDR4, men vælge en ekstremt overclocket variant. Du kan installere overclocket RAM på bundkortet i mellemklassen, men det vil ikke være i stand til at give det instruktioner hurtigere end fabriksindstillingen. Fra et strengt spilperspektiv er hurtigere RAM bedre end mere RAM. Så du bør målrette maksimalt 64 GB DDR4 RAM, derefter få hurtigere moduler i stedet for at tilføje mere RAM.
5- Graphics Processing Unit (GPU)
Dette er hele grunden til, at vi bygger pc’er; dette vil afgøre, hvor godt dine spil vil køre. Vi taler om Nvidia og AMD hardware, da de er branchens førende. Før vi går ind på specifikke enheder, er det vigtigt at forstå, hvad der gør en GPU god eller dårlig. Ligesom en CPU er der GHz og GB’er at tage hensyn til, men vi kan gøre det enklere. Kort sagt, jo større modelnummeret på GPU’en er, jo mere kraftfuldt er det. Nvidias 1080 er kraftigere end 1070 osv. Tilsvarende AMD’s RX 480 og derunder. Du kan tjekke dette link for at forstå, hvilken GPU der er bedst.
Som vi nævnte tidligere, bliver spil mere og mere detaljerede. Nogle byder på hele byer og komplekse riger. Hvert spil er banebrydende for sin generation, så GPU’er er udviklet med dagsordenen for bedst muligt at fremvise de nyeste spil og teknologi (som VR) i den højest mulige opløsning ved de højest mulige indstillinger. Selvom du egentlig kun har brug for et gennemsnit på 60 fps for en anstændig spiloplevelse, vil 30 fps – 40 fps ikke være en dårlig oplevelse. De fleste moderne konsoller tilbyder kun 30 fps ydeevne.
Hardwaren kommer ned til tal, jo mere video-RAM du har, jo flere elementer kan din GPU vise ad gangen. Jo hurtigere det er, jo mere detaljerede vil disse elementer være. Alt andet hjælper med at skubbe til små små detaljer, der kombineres for at skabe den fulde oplevelse.
Entry – Mid Level
Grundlæggende er dit mål her at opnå evnen til stort set at køre ethvert spil på Medium-High, uden nogen større forsinkelser, mens du er i stand til at køre spil så nyligt som 2 år gamle på ultra.
Et kort på mellemniveau (f.eks. Nvidia 1050) vil opfylde ethvert spils minimumskrav. Et lidt avanceret kort (f.eks. Nvidia 1060) vil kunne køre de fleste spil på maksimale indstillinger, men vil sandsynligvis drosle omkring 30-40 billeder i sekundet (fps).
Højt niveau – ekstremt
Det er disse ultra-dyre high-end GPU’er, hvor du kan begynde at blive skør. Du kan købe den højeste GPU (f.eks. Nvidia 1080 eller AMD R9 Fury) og ikke behøver at bekymre dig om ydeevne i 2 hele år. Hvis du sigter efter større opløsninger (som 4k eller ultrawide), og føler, at dit nuværende kort ikke fungerer efter dine specifikationer, kan du installere to kort og bygge bro mellem dem ved hjælp af en SLI (til Nvidia) eller Crossfire (til AMD) og split gengivelsen mellem dem. Nvidia kan kun bygge bro mellem to identiske modeller, mens Crossfire kan bygge bro mellem to krydsfire-aktiverede enheder.
6- Opbevaring
Sold State Drives (SSD) er hurtige (læse/skrivehastigheder mellem 500 mb/s og 900 mb/s), mens traditionelle harddiske (HDD), selv om de er voluminøse, er langsomme (80 Mb/s til 160 mb/s). SSD’er koster mere for at nå 1 TB lagerplads; mens HDD’er kan gå op mod 4 TB i samme pris. Ideelt set bør du have en kombination af et SSD-drev for at beholde dit operativsystem og anden nødvendig software, mens du bruger den traditionelle HDD til at gemme mediefiler.
Entry – Mid Level
Selvom du har et stramt budget, så prøv at få en SSD, den langsomste SSD vil stadig være hurtigere end den mest avancerede HDD. Dette skyldes, at SSD’er ikke har mekaniske dele til at bremse processen.
Højt niveau – ekstremt
En ny form for lagring er dukket op for nylig, Non-Volatile Memory Express (NVMe) SSD. Det er i gennemsnit 3-4 gange hurtigere end selv en traditionel SSD (1 GB/s til 2 GB/s). Det er små små ting, men de vil både opbevare og præstere på niveauer, man ikke engang kan forestille sig. NVMe SSD’er er små små ting (mindre end et RAM-modul), de koster omkring det dobbelte af prisen på en traditionel SSD, men lagerforskellen er mere end opvejet i hastighed.
7- Strømforsyningsenhed (PSU)
Hver vares strømforbrug er tydeligt angivet på æsken. Tilføj hver watt, og du har dine PSU-krav. Du bør ideelt set have 50-100 watt mere end din beregnede total. Alt mere kraftfuldt vil bare være spild. Hvis du får mere kraftfulde dele senere, så opgrader din strømforsyningsenhed (PSU) i overensstemmelse hermed. Dette er det ene stykke hardware, hvor du kan overdrive det.
Det tåler at gentages, hvis du kun har brug for en 750 watt strømforsyning, skal du ikke få en 1000 watt forsyning. Det vil ikke have nogen indflydelse på den samlede præstation. Men hvis du planlægger at opgradere ofte eller overclocke, så vil du sandsynligvis se op, hvor meget du skal bruge nede i linjen og justere for det.
8- Kølesystemer
Alle dele, der kræver køle skib med et kølesystem, der kan følge med dets behov. Næsten alle CPU’er kommer med deres egne blæsere/køleplader, og alle GPU’er kommer med deres kølekabinetter. Hvis du ikke vil overskride deres maksimale ydeevnegrænser, er lagerafkøling alt, hvad du behøver.
Overclocking er handlingen at skubbe de fabriksdefinerede grænser for hardware. Jo mere du presser, jo mere strøm bruger det. Jo mere strøm du bruger, jo varmere bliver alt. I det ligger en gåde. Du bliver nødt til at vide, hvor meget varme du har at gøre med for at udligne den. Gør kun dette, når du forstår, hvad du går ind til. Stol ikke på, at en anden gør det for dig. overclocking vil annullere din garanti.
9- Monitor
Som vi nævnte før, kommer skærme i flere varianter, HD, UHD og Ultrawide er de mest populære af dem alle. Din GPU kommer med instruktioner om, hvilke opløsninger den kan understøtte. Nogle spillere samler flere skærme sammen for at danne en rigtig lang, mens andre spillere bare holder sig til det absolutte minimum, der ser godt ud.
Hvis du har en high-end GPU, så kan du gå efter en UHD-skærm, fordi det virkelig vil forbedre dit gameplay. Nogle GPU’er i mellemklassen er dog designet til fremragende ydeevne i HD. Resten af detaljerne er blot påvirkninger og har næsten ingen indflydelse på ydeevnen.
10- Chassis
Dette er kabinettet, hvori al din hardware er samlet. Det eneste den fysisk skal kunne er at hejse dit bundkort og andre dele sikkert op. Hustypen skal matche skrueplaceringerne i bundkortet, alt andet er et spørgsmål om personlig præference.
11- Lys, indgang
Disse er alle visuelle muligheder. Dine lys og det mekaniske tastatur eller den mus, du køber, påvirker ikke benchmarks for ovenstående konfiguration. Så denne del er helt personlig for dig. Der er altid en ny mode, som mekaniske tastaturer og systemer, der kan vise et lysshow, men det har intet med ydeevne at gøre. Til sidst…
12- Start forfra
Om 2 år vil alt, hvad du lige har installeret, begynde at blive forældet, langsomt og utilstrækkeligt – hvilket udløser behovet for at starte denne proces forfra. Dermed ikke sagt, at det er en forgæves øvelse at bygge din egen gaming-pc. Komponenterne vil have gensalgsværdi. Hvis du ikke har råd til at opgradere, vil din pc stadig være i stand til at køre spil på lavere indstillinger.
ProTip: Du kan købe hardware, der er en generation ældre end den seneste for at holde omkostningerne nede. Der vil ikke være et betydeligt ydelsesgab mellem de to generationer, mens prisforskellen vil være betydelig. For eksempel vil et mellemklasse 6. generation Intel bundkort koste næsten det samme som et entry level 7. generation Intel bundkort. Det betyder, at du kun kan installere 6. generations Intel-processorer, men du genvinder en fordel ved at få en kraftigere 6. gen-processor til samme pris som en svagere 7. processor. Mere end buzzwords fokuserer spil for det meste på benchmarks.
Resumé
Forfatter
Adi Abdurab
Forlagets navn
wdzwdz